Studieøkonomi: Sådan får du pengene til at række

De fleste studerende kender følelsen. Der er to uger til næste SU-udbetaling, og kontoen nærmer sig faretruende nul. Igen. Det er ikke fordi, du lever luksuriøst – det er bare svært at få pengene til at række.

Det gode er, at økonomisk kontrol ikke kræver regneark og detaljerede budgetter. Det handler om at forstå, hvor dine penge går, og tage nogle bevidste valg. Her er hvordan du får mere styr på det.

Start med at få et overblik

Det lyder banalt, men de fleste studerende ved faktisk ikke, hvad de bruger penge på. Før du kan ændre noget, skal du kende din nuværende situation.

Brug en måned på at registrere alle dine udgifter. Din banks app gør det sandsynligvis automatisk – de fleste kan kategorisere dine køb og vise dig, hvor meget der går til mad, transport, underholdning og så videre.

For mange er denne øvelse en øjenåbner. De små ting – en kaffe her, en takeaway der – summer op til beløb, der overrasker. Og det er netop de små ting, der er lettest at justere.

De faste udgifter

Dine faste udgifter – husleje, forsikring, telefon, internet – ligger typisk fast og kan være svære at ændre på kort sigt. Men det er værd at tjekke, om du betaler mere end nødvendigt.

Gennemgå dine abonnementer. Bruger du virkelig alle de streamingtjenester? Er der apps, du betaler for uden at tænke over det? Mange mennesker opdager, at de betaler for ting, de sjældent bruger.

Forsikringer og telefonabonnementer kan ofte forhandles eller skiftes til billigere alternativer. Sæt en time af til at gennemgå dine kontrakter og sammenligne med andre udbydere.

Mad er den store post

Ud over husleje er mad typisk den største udgift for studerende. Det er også den, hvor der er mest at hente.

At lave mad hjemme er markant billigere end at købe ude. En frokost på campus koster let 50-70 kroner. En madpakke hjemmefra koster måske ti kroner i ingredienser. Over et semester bliver forskellen til tusindvis af kroner.

Madplanlægning hjælper. Hvis du ved, hvad du skal spise i løbet af ugen, køber du kun det, du har brug for, og smider mindre ud. Køb store mængder af basale ingredienser – ris, pasta, bønner – og brug dem som fundament.

Studiebøger behøver ikke koste en formue

Bøger er en af de udgifter, mange studerende overvurderer. Ja, pensumlister kan se dyre ud. Men der er næsten altid billigere alternativer.

Brugte bøger koster typisk halvdelen eller mindre af nyprisen. Platforme som Studiesalg.dk, DBA og Facebook-grupper for dit studie har ofte det, du skal bruge. Vent også gerne med at købe alt – de første uger afslører som regel, hvilke bøger du faktisk har brug for.

Biblioteket er en undervurderet ressource. Mange pensumbøger kan lånes gratis, og du kan forlænge lånet, hvis ingen andre venter.

Studiejob eller SU-lån?

Hvis pengene ikke rækker, har du grundlæggende to muligheder: Tjen flere penge eller lån dem.

Et studiejob giver erfaring ud over pengene og ser godt ud på CV'et. Men det tager tid fra studiet, og for mange timer kan påvirke karakterer og trivsel.

SU-lånet er en af de billigste låneformer, du nogensinde får adgang til. Men det er stadig en gæld, du skal betale tilbage, når du er færdig.

Der er ikke ét rigtigt svar. Mange kombinerer begge dele: Arbejder lidt i de rolige perioder og låner, når det er hårdt.

Se også: Studiejob eller SU-lån: Hvad kan bedst betale sig?

Lav en lille nødpulje

Uforudsete udgifter dukker altid op. Computeren går i stykker, tandlægen finder et hul, cyklen punkterer. Uden en buffer ender du med at trække på kassekreditten eller låne af venner.

Selv en lille nødpulje på to-tre tusind kroner kan redde dig fra dyre overtrækningsrenter. Start med at lægge hundrede kroner til side hver måned. Det mærkes ikke i hverdagen, men det bygger op over tid.

Når du sælger gamle bøger eller modtager en uventet indtægt, så læg halvdelen i puljen. Det er penge, du ikke havde regnet med – de er nemmere at undvære.

Udnyt dine fordele som studerende

Dit studiekort giver adgang til rabatter overalt. Biografer, museer, koncerter, transport, software, elektronik – spørg altid om studierabat. Det værste der kan ske er, at de siger nej.

Mange gratis tilbud er også værd at kende. Universitetsbiblioteket har ikke bare bøger, men også e-bøger, film, musik og databaser. Nogle uddannelsesinstitutioner har endda et fitnesscenter, du kan bruge gratis eller billigt.

Studenterforeninger arrangerer ofte events med gratis mad og drikke. Det er ikke kun en mulighed for at spare – det er også en vej ind i det sociale liv på studiet.

Hold øje med udviklingen

God økonomistyring er ikke noget, du gør én gang. Det er en løbende proces, hvor du holder øje med, hvordan det går, og justerer, når det er nødvendigt.

Sæt en gang om måneden af til at tjekke, hvordan økonomien ser ud. Har du overholdt det, du havde planlagt? Var der uventede udgifter? Hvad kan du gøre anderledes næste måned?

Det behøver ikke tage lang tid. Et kvarter en gang om måneden er nok til at holde dig på sporet.

Se også: Studiebudget: Sådan laver du et, der faktisk virker

Det handler om valg, ikke afsavn

God studieøkonomi handler ikke om at leve som en gnier. Det handler om at bruge dine penge på det, der betyder noget for dig, og skære ned på det, der ikke gør.

Hvis fredagsbar med vennerne er vigtigt for dig, så prioritér det. Skær i stedet ned på noget andet. Måske takeaway midt på ugen, som du alligevel ikke nyder lige så meget.

Økonomisk kontrol giver frihed. Frihed til at sige ja til de ting, du gerne vil, uden at bekymre dig om, hvad det koster. Det er det værd at arbejde for.