Når du har fundet de bøger du ønsker, kan du købe dem direkte på hjemmesiden ved at gennemføre betalingen via vores sikre betalingsløsning. Du kan købe flere bøger fra samme sælger i én samlet ordre.
Efter købet vil du modtage en ordrebekræftelse, og sælger vil blive informeret om handlen. Sælger har 6 dage til at acceptere handlen og sende pakken til dig.
Betalingen hæves først fra din konto når pakken er afsendt, og sælger får først sin betaling når du har modtaget og godkendt bøgerne.
Vi understøtter i øjeblikket kun MobilePay.
Da der er tale om private sælgere, kan leveringstiden variere. Sælger har op til 6 dage til at afsende pakken, men vi opfordrer altid til at afsendelsen sker hurtigst muligt.
Som køber betaler du fragtomkostningerne ved bestilling.
Alle bøger fra samme sælger vil blive sendt samlet til din valgte DAO pakkeshop eller pakkeboks, og du vil kunne følge din pakke med Track & Trace.
Når pakken ankommer, har du 7 dage til at hente den.
Du har 12 timer fra afhenting af pakken til at fortryde dit køb. Hvis du fortryder, skal du returnere bøgerne til sælger inden for 6 dage.
Bemærk at både den oprindelige forsendelse og returforsendelsen betales af dig som køber. Returforsendelsen skal købes gennem platformen, for at sikre pakken fortsat er forsikret og vi kan spore dens returnering. Du får refunderet ordrebeløbet, men ikke fragtomkostningerne. Bemærk at den normale købelov ikke er gældende ved handel direkte mellem private.
Hvis de modtagne bøger afviger væsentligt fra salgsannoncen, skal du afvise handlen indenfor 12 timer fra modtagelsen, og kontakte SafePay kundeservice hurtigst muligt. De vil hjælpe dig med det videre forløb.
Som udgangspunkt gælder samme vilkår som ved almindelig fortrydelse, men vi vil tage en aktiv vurdering for at sikre den bedst mulige oplevelse for dig.
Når du modtager dine bøger, har du 12 timer til at kontrollere og godkende varerne.
Hvis du ikke aktivt godkender eller afviser ordren inden for disse 12 timer, vil handlen automatisk blive betragtet som godkendt, og sælger modtager sin betaling. Det er derfor vigtigt, at du tjekker bøgerne så snart du modtager dem.
Ja, vi går milevidt for at sikre at alle handler på vores platform forløber fuldstændig sikkert!