Studiejob eller SU-lån: Hvad kan bedst betale sig?

Spørgsmålet dukker op i næsten enhver studiekreds: Skal jeg bruge min tid på at arbejde, eller skal jeg bare tage SU-lånet og fokusere på studiet? Det er et spørgsmål, de fleste studerende kæmper med på et tidspunkt, og svaret afhænger af langt mere end simpel matematik.

Lad os starte med at se på tallene, for de giver et godt udgangspunkt. SU-lånet ligger i 2025 på omkring 3.400 kroner om måneden, og renten er på 4 procent under studiet. Det er markant lavere end et forbrugslån, men det er stadig renter, du betaler. Hvis du låner gennem en femårig uddannelse, ender du med en gæld på omkring 200.000 kroner – og det er før renterne løber på.

Til sammenligning: Et studiejob på 10-12 timer om ugen giver typisk 3.500-4.500 kroner efter skat. Økonomisk set kommer du altså ud med nogenlunde det samme beløb, men med studiejobbet undgår du gælden.

Hvad studiejobbet giver dig ud over penge

Regnestykket ovenfor fortæller ikke hele historien. For et studiejob handler om mere end kroner og øre.

Det mest åbenlyse er erhvervserfaringen. Mange arbejdsgivere kigger efter kandidater, der kan vise, at de har været ude i virkeligheden, ikke bare siddet på skolebænken. Et relevant studiejob – altså et job der relaterer sig til dit studie – kan være en direkte vej til dit første rigtige job efter eksamen. Du opbygger netværk, lærer at navigere i en professionel kontekst og får referencer, der betyder noget.

Selv et irrelevant studiejob har værdi. Du lærer at møde til tiden, håndtere deadlines uden for studiet og arbejde sammen med mennesker, du ikke selv har valgt. Det lyder banalt, men det er færdigheder, som kommer dig til gode resten af livet.

Der er også en strukturgevinst. Mange studerende opdager, at de faktisk bliver mere produktive, når de har mindre tid. Når du ved, at du kun har tirsdag og torsdag eftermiddag til at læse, bruger du tiden bedre, end hvis hele ugen ligger åben.

Hvad SU-lånet giver dig

På den anden side har SU-lånet sine fordele, som ikke bør undervurderes.

Den mest oplagte er tid. Uden et job har du simpelthen flere timer til at læse, skrive opgaver og deltage i studielivet. Hvis dit studie er særligt krævende – tænk medicin, jura eller arkitektur – kan de ekstra timer være forskellen mellem at følge med og at sakke bagud.

Fleksibiliteten er en anden gevinst. Uden faste arbejdstider kan du tage et semester i udlandet, deltage i forskningsprojekter eller bare tage til den der konference, som falder midt i din normale arbejdstid. Du er ikke bundet til en vagtplan.

Det er også værd at huske, at SU-lånet er en af de billigste låneformer, du nogensinde får adgang til. Fire procent i rente er lavt sammenlignet med de fleste alternativer. Og du begynder først at betale tilbage et år efter, du er færdig med uddannelsen, hvor du forhåbentlig har en indkomst, der kan bære det.

Den usynlige pris ved begge valg

Det, de fleste glemmer at tale om, er de skjulte omkostninger ved begge valg.

Ved studiejobbet er den største risiko, at det går ud over dine studier. Undersøgelser peger på, at studerende, der arbejder mere end 15 timer om ugen, har større risiko for at blive forsinkede eller få lavere karakterer. Og et ekstra semester på studiet koster ikke bare tabt tid – det koster også en hel månedsløn i det job, du kunne have haft i stedet.

Ved SU-lånet er den største risiko psykologisk. At bygge en gæld op på 200.000 kroner kan føles overvældende, og den gæld skal betales tilbage, når du er færdig. Hvis du ender i et lavtlønnet job, eller arbejdsmarkedet er svært, kan tilbagebetalingen blive en belastning i mange år.

Hvem bør vælge hvad?

Der er ingen universel løsning, men her er nogle tommelfingerregler.

Studiejob giver mest mening, hvis du kan finde et job, der er fleksibelt nok til at tilpasse sig dit studie. Hvis du kan arbejde i rolige perioder og skrue ned før eksamen. Hvis du har overskud til at balancere begge dele uden at det går ud over din søvn og dit sociale liv. Og især hvis du kan finde et job, der er relevant for det, du gerne vil arbejde med efter studiet.

SU-lån giver mest mening, hvis dit studie er så krævende, at du realistisk set ikke kan arbejde ved siden af. Hvis du har planer om udlandsophold eller andre aktiviteter, der kræver fleksibilitet. Eller hvis du har helbredsmæssige udfordringer, der gør et job svært at håndtere.

Kombinationen er ofte den bedste løsning

For mange studerende er svaret hverken-eller, men begge dele i forskellige perioder. Arbejd i de rolige semestre og under sommerferien, hvor du kan tjene en del. Tag SU-lån i de intensive perioder, hvor eksamenspresset er højt. På den måde får du både erhvervserfaring og økonomisk buffer, uden at det ene ødelægger det andet.

En god strategi er at starte konservativt. Tag et job på 8-10 timer i dit første semester og se, hvordan det går. Hvis du kan håndtere det uden problemer, kan du overveje at øge. Hvis det er for meget, kan du altid skrue ned og supplere med SU-lån.

Det handler om mere end penge

I sidste ende er valget mellem studiejob og SU-lån ikke kun et regnestykke. Det handler om, hvad du vil have ud af din studietid, og hvordan du fungerer bedst.

Nogle trives med en travl hverdag og bliver mere disciplinerede under pres. Andre har brug for ro og tid til fordybelse. Ingen af delene er forkert – det handler om at kende dig selv.

Det eneste råd, der gælder for alle, er at træffe et bevidst valg. Lad være med at glide ind i hverken studiejob eller SU-lån, fordi det var nemmest. Tænk over, hvad der passer til din situation, dit studie og dine mål. Det er din økonomi og din studietid – brug dem klogt.