Studiebudget: Sådan laver du et, der faktisk virker

Du har måske prøvet at lave et budget før. Sat dig ned med et regneark, fordelt dine penge pænt ud på kategorier, og så opdaget tre uger senere, at du har overskredet halvdelen af dem. De fleste budgetter fejler, ikke fordi idéen er dårlig, men fordi de ikke tager højde for, hvordan livet faktisk fungerer.

Et godt studiebudget er realistisk, fleksibelt og simpelt nok til, at du faktisk bruger det. Her er hvordan du laver et.

Start med at se på, hvad du faktisk bruger

Det første skridt er ikke at lave et budget – det er at forstå dit nuværende forbrug. Brug en måned på at registrere, hvor dine penge går. De fleste bankapps kategoriserer automatisk dine transaktioner, så det kræver ikke meget arbejde.

Mange bliver overraskede over resultatet. De små, daglige køb – en kaffe, en frokost, et impulskøb – summer op til beløb, der er langt større, end de troede. Og det er netop de udgifter, der er lettest at justere.

Uden denne forståelse risikerer du at lave et budget baseret på, hvordan du tror, du bruger penge, i stedet for hvordan du faktisk gør det. Det er en opskrift på at fejle.

List dine indtægter

Nu skal du vide, hvad du har at arbejde med. List alle dine månedlige indtægter: SU, eventuel løn fra studiejob, støtte fra forældre, og hvad du ellers måtte have.

Hvis din indkomst varierer – for eksempel fordi dit studiejob har skiftende timer – så brug det laveste realistiske beløb. Det er bedre at have en positiv overraskelse end at planlægge med penge, der ikke kommer.

Opdel dine udgifter i faste og variable

Faste udgifter er dem, der er ens hver måned: husleje, forsikringer, telefon, transport. Disse kan du ikke ændre på kort sigt, så de trækkes direkte fra dine indtægter.

Variable udgifter er dem, du har indflydelse på: mad, underholdning, tøj, studiemateriale. Det er her, du kan justere, og det er her, de fleste budgetter fejler.

Når du har trukket dine faste udgifter fra dine indtægter, ved du, hvad du har tilbage til alt det andet.

Planlæg ikke hele din tilgængelige indkomst

Her er den vigtigste regel: Brug ikke alle dine penge i dit budget. Læg et sted mellem ti og tyve procent til side som buffer. Det dækker de uforudsete ting, der dukker op – og det gør de altid.

Uden buffer bliver enhver uventet udgift til en krise. Med buffer kan klare afvigelser og stadig holde dig på sporet.

Hold det simpelt

De mest effektive budgetter er de simpleste. I stedet for tyve kategorier, så tænk i tre: Faste udgifter, variable udgifter og opsparing/buffer.

Nogle bruger konvolutsystemet, digitalt eller fysisk: Når pengene til underholdning er brugt, så er de brugt. Andre tjekker bare deres bank en gang om ugen for at se, om de er på sporet. Find den metode, der passer til dig.

Kompleksitet er fjenden. Hvis dit budget kræver en halv times arbejde hver dag, holder du op med at bruge det.

Tilpas efter virkeligheden

Et budget er ikke en kontrakt. Det er et værktøj, der skal hjælpe dig, og det skal tilpasses, når virkeligheden ændrer sig.

Hvis du konsekvent overskrider dit mad-budget, så er det måske for lavt sat. Juster det og skær et andet sted. Hvis du aldrig bruger det, du har sat af til tøj, så flyt pengene til noget, du faktisk bruger.

Tjek dit budget en gang om måneden. Hvad virkede? Hvad virkede ikke? Hvad skal ændres?

Værktøjer, der kan hjælpe

Der er masser af apps, der kan gøre budgettering lettere. Spiir er en vidunderlig gratis dansk app som forbinder direkte til din bank. Den kategoriserer automatisk og giver dig et overblik stort set uden arbejde. Vi er store fans her på redaktionen.

Google Sheets eller Excel er gratis og fleksible. Du kan lave præcis det system, der passer til dig. Der findes også skabeloner online, som du kan starte med.

Vælg et værktøj og hold dig til det. Det vigtigste er ikke, hvilket du bruger – det vigtigste er, at du faktisk bruger det.

Hvad med SU-lån?

Hvis du overvejer SU-lån, så tænk det ind i dit budget som en indtægt – men husk, at det er penge, du skal betale tilbage.

Lån giver mening, hvis alternativet er dyre overtræk eller forbrugslån. Det giver ikke mening, hvis du låner for at finansiere luksus, du ikke har råd til.

Prøv at leve uden lånet først. Hvis det virkelig ikke kan hænge sammen, så tag det i brug – men lån kun det, du har brug for.

Semestervariationer

Visse måneder er dyrere end andre. August og september er typisk der du køber studiebøger og måske har flytteudgifter. December køber du måske julegaver... og så videre.

Et godt budget tager højde for dette. Spar op i de billige måneder, så du har en buffer til de dyre.

Det langsigtede billede

Et budget handler ikke kun om at overleve til næste måned. Det handler om at bygge gode vaner, der følger dig resten af livet.

At lære at styre din økonomi nu, mens beløbene er relativt små, gør det meget lettere, når du engang har en fuldtidsindkomst og større udgifter.

Start simpelt. Hold øje med dine penge. Juster, når det er nødvendigt. Over tid bliver det en vane, og så føles det ikke længere som arbejde.