Sundhed og jura – Sundhedsretlige perspektiver på sundhedsvæsen, sundhedspersoner og patientrettigheder

I fjerde udgave af "Sundhed og jura: Sundhedsretlige perspektiver på sundhedsvæsen, sundhedspersoner og patientrettigheder" præsenteres læseren for sundhedsretten som en selvstændig juridisk disciplin. Siden 1980'erne har fagområdet udviklet sig markant med udgangspunkt i menneskeretlige principper om den enkeltes autonomi, integritet og værdighed. Samtidig trækker bogen tråde til beslægtede juridiske områder som strafferet, erstatningsret og forvaltningsret. Bogen dykker ned i de komplekse retlige problemstillinger og relationer, der opstår mellem de forskellige aktører i sundhedsvæsenet. Her behandles alt fra sundhedsvæsenets overordnede opgavefordeling til statens ansvar for kollektiv sundhed og håndtering af epidemier. Dertil belyses de specifikke rettigheder og pligter, som gælder for sundhedspersonalet. Patientrettigheder udgør et centralt omdrejningspunkt i udgivelsen. Der gives en grundig indføring i emner som informeret samtykke, patientens ret til behandling, brug af tvang, tavshedspligt, aktindsigt samt klage- og erstatningsmuligheder. Værket tager også fat på en række specialiserede og etiske emner, herunder selvbestemmelsesret for børn og inhabile voksne, behandlingstestamenter, dødshjælp, organdonation, abort, assisteret reproduktion og sundhedsvidenskabelige forsøg. Desuden diskuteres nyere problemstillinger som big data, personlig medicin og implementeringen af nye teknologier i sundhedssektoren. Bag denne 750 sider lange paperback-udgivelse fra Djøf Forlag (2026) står tre erfarne jurister, der alle har tilknytning til Københavns Universitet. Mette Hartlev er dr.jur. og professor i sundhedsret, Katharina Ó Cathaoir er ph.d. og forskningschef ved Institut for Menneskerettigheder, og Peter Jakobsen er chefjurist i Patienterstatningen samt ekstern lektor i sundhedsret.