Sundhed og jura – Sundhedsretlige perspektiver på sundhedsvæsen, sundhedspersoner og patientrettigheder

I 3. udgave af værket *Sundhed og jura* (2022) foldes sundhedsretten ud som en selvstændig juridisk disciplin. Siden 1980'erne har faget etableret sin egen faglige identitet med afsæt i menneskeretlige grundprincipper om det enkelte menneskes værdighed, integritet og autonomi. Samtidig trækkes der tråde til klassiske juridiske områder som strafferet, forvaltningsret og erstatningsret. Bogen giver et indgående indblik i de retlige problemstillinger og relationer, der opstår mellem aktørerne i sundhedsvæsenet. Læseren præsenteres for en bred vifte af emner, herunder fordelingen af sundhedsvæsenets opgaver, statens ansvar for epidemihåndtering og kollektiv sundhed samt de specifikke rettigheder og pligter, der påhviler sundhedspersoner. Patientrettigheder udgør et centralt omdrejningspunkt for bogen. Her behandles essentielle temaer som retten til behandling, det informerede samtykke, selvbestemmelsesret, fortrolighed, aktindsigt, anvendelse af tvang samt mulighederne for klage og erstatning. Derudover belyses en række særlige problemstillinger, såsom børns og inhabile voksnes selvbestemmelsesret, dødshjælp, organdonation, behandlingstestamenter, abort og assisteret reproduktion. Bogen forholder sig også til moderne aspekter som sundhedsvidenskabelige forsøg, personlig medicin, big data og brugen af nye teknologier i sundhedsvæsenet. *Sundhed og jura - Sundhedsretlige perspektiver på sundhedsvæsen, sundhedspersoner og patientrettigheder* er forfattet af tre jurister, der alle er tilknyttet Københavns Universitet. Forfatterholdet består af dr.jur. og professor i sundhedsret Mette Hartlev, ph.d. og lektor i sundhedsret Katharina Ó Cathaoir, samt Peter Jakobsen, der er chefkonsulent i Patienterstatningen og ekstern lektor i sundhedsret.