* Plusbog medlemspris. Få 7 dages gratis medlemsskab uden binding.
Allerede inden sin tiårs fødselsdag traf Nedim Yasar en skelsættende beslutning: Han ville være gangster. Opvokset blandt betonblokkene på Københavns Vestegn i 1990'erne fandt han hurtigt sine læremestre i det lokale rocker- og bandemiljø. Jagten på magt, ære og hurtige penge førte ham ind i en brutal verden af svindel, trusler og afpresning, inden han for alvor etablerede sig på det lukrative hashmarked i Ballerup. Til sidst nåede han sit barndomsmål og indtog rollen som præsident for sin egen bande, Los Guerreros. I bogen Rødder - en gangsters udvej fortæller journalist Marie Louise Toksvig historien om Nedim Yasars opstigning til toppen af den kriminelle underverden. Bogen giver et enestående indblik i et lukket parallelsamfund styret af uskrevne kodekser, vold og livsfarlige æresbegreber. Det er en beretning om kammerater, krig og fængsler, men også om et skelsættende vendepunkt, hvor ghettodrengen opdagede, at der fandtes en anden vej i livet. Efter at have levet i samfundets skyggeside valgte Nedim Yasar i 2013 at kappe alle rødder til sit kriminelle bagland. Gennem et intenst, toårigt exit-program lykkedes det ham at skabe en ny tilværelse for sig selv. Udover at være en medrivende fortælling om gangsterlivets grundskole, er bogen et stærkt vidnesbyrd om en mands modige kamp for et liv uden kriminalitet, som blandt andet førte ham til en hverdag som pædagogstuderende og medvært på Radio24syvs program Politiradio.
Studiesalg.dk er en markedsplads hvor studerende i hele landet kan handle direkte med
hinanden.
Vores betalingsystem sikrer, at du både som køber og sælger er beskyttet, i alt lige fra
betaling, forsendelse og godkendelse af bøgerne.
Vi kræver MitID verificering af både sælger og køber. Dette er med til at sikre begge parter en god oplevelse og undgå svindel af enhver art.
Betal online med MobilePay. Vi opbevarer betalingen, og udbetaler først pengene til sælger når bøgerne er leveret og godkendt.
Sælg nemt dine bøger videre når du ikke længere har brug for dem. Med vores web-app er det nemt at scanne stregkoder og tage billeder af dine bøger.