* Plusbog medlemspris. Få 7 dages gratis medlemsskab uden binding.
"Økonomi- og indtægtsstyring for oplevelseserhvervet" af Annette Vangstrup henvender sig til studerende på serviceøkonomuddannelsen og beslægtede uddannelser inden for hospitality. Bogen er også målrettet studerende på akademifagene Økonomistyring i praksis, Anvendt økonomi, Revenue management og Lederens forretningsforståelse. Samtidig er den et yderst brugbart værktøj for professionelle med økonomisk ansvar i hotel-, restaurant- og oplevelsesvirksomheder, som ønsker inspiration og konkret viden om analyser, ledelsesrapportering og økonomistyring. I bogen får læseren en solid og praktisk indføring i økonomisk ledelse målrettet branchen, kombineret med generel regnskabsøkonomisk teori. Der dykkes blandt andet ned i, hvordan man opstiller interne og eksterne regnskaber, bygger en effektiv forretningsmodel og analyserer historiske regnskaber. Dertil dækker bogen vigtige emner som budgetlægning, investeringsteori og finansiering. I denne 7. udgave fra Akademisk Forlag er emnet revenue management blevet opgraderet med sit eget særskilte kapitel. Her bliver funktionen gennemgået i et praktisk perspektiv, hvor man får indsigt i de specifikke nøgletal, der knytter sig til det daglige arbejde med revenue management. Bogen er fyldt med praksisnære eksempler og cases, der er skræddersyet til oplevelseserhvervet, hvilket gør det let at omsætte teorien til virkelighed. For at sikre en stærk implementering af den nye viden afrundes bogen med et opsamlende kapitel, der via en stor case folder hele den tillærte teori ud i praksis.
Studiesalg.dk er en markedsplads hvor studerende i hele landet kan handle direkte med
hinanden.
Vores betalingsystem sikrer, at du både som køber og sælger er beskyttet, i alt lige fra
betaling, forsendelse og godkendelse af bøgerne.
Vi kræver MitID verificering af både sælger og køber. Dette er med til at sikre begge parter en god oplevelse og undgå svindel af enhver art.
Betal online med MobilePay. Vi opbevarer betalingen, og udbetaler først pengene til sælger når bøgerne er leveret og godkendt.
Sælg nemt dine bøger videre når du ikke længere har brug for dem. Med vores web-app er det nemt at scanne stregkoder og tage billeder af dine bøger.