I 11. udgave af *Dansk Forsikringsret* præsenterer forfatterne Lisbeth Kjærgaard og Henning Jønsson en indgående gennemgang af grunddækningen i forsikringsselskabernes produkter. Værket er fuldt opdateret med den nyeste litteratur samt gældende lovgivning og retspraksis. Selvom der ikke er vedtaget større lovmæssige ændringer på forsikringsaftaleområdet siden 10. udgave fra 2019, er den juridiske udvikling i høj grad blevet drevet af praksis. Perioden har budt på et stort antal nye domme og afgørelser fra ankenævn, og der ses en tendens til, at flere sager bliver indbragt for højere retsinstanser. Værket belyser desuden, hvordan den offentligretlige regulering i stigende grad påvirker samspillet mellem forsikringsselskaber og kunder. I dag stilles der voksende krav til den information og rådgivning, kunden skal modtage - både ved aftalens indgåelse og i løbet af forsikringsperioden. Dette har medført ændringer i forsikringsvirksomhedsloven, særligt i form af skærpede regler for god skik. Domstole og ankenævn inddrager i stigende grad disse bestemmelser i deres afgørelser af forsikringstvister, hvilket afspejles tydeligt i bogens udvalg af sager. Bogen er ajourført frem til den 1. december 2023.
Studiesalg.dk er en markedsplads hvor studerende i hele landet kan handle direkte med
hinanden.
Vores betalingsystem sikrer, at du både som køber og sælger er beskyttet, i alt lige fra
betaling, forsendelse og godkendelse af bøgerne.
Vi kræver MitID verificering af både sælger og køber. Dette er med til at sikre begge parter en god oplevelse og undgå svindel af enhver art.
Betal online med MobilePay. Vi opbevarer betalingen, og udbetaler først pengene til sælger når bøgerne er leveret og godkendt.
Sælg nemt dine bøger videre når du ikke længere har brug for dem. Med vores web-app er det nemt at scanne stregkoder og tage billeder af dine bøger.