I bogen *Teori U som ramme for innovativ organisationsudvikling* undersøger Lone Belling, hvad der sker, når Otto Scharmers populære Teori U anvendes i stor skala. Fokus flyttes fra de små, overskuelige enheder og ud i de store samfundsbærende institutioner og virksomheder, hvilket giver et indgående indblik i arbejdet med komplekse systemiske strukturer. Gennem bogen belyses det, hvordan man bedst griber mødet mellem teori og praksis an. Der sættes ord på de dynamikker, der opstår mellem mennesker og systemer, og bogen undersøger de nye udfordringer, der uundgåeligt melder sig, når man ønsker at skabe forandring, læring og udvikling på tværs af samtlige niveauer i en organisation. Udgivelsen har en særlig opbygning, hvor den fortløbende tekst på højresiderne følger den naturlige bevægelse ned og op gennem U'et. Det faglige indhold suppleres desuden af en lang række billeder, illustrationer, modeller, procestegninger og citater. Samtidig får læseren adgang til konkrete metoder og øvelser, som opfordrer til refleksion over egne erfaringer og egen praksis. For at forankre teorien i virkeligheden tager bogen udgangspunkt i tre store forandringsprojekter fra den offentlige sektor: "Skolen i bevægelse" i Vejle Kommune, "Mental Frikommune" i Ikast-Brande Kommune samt "Modul 8 på hovedet", der er et tværgående samarbejde mellem Region Hovedstadens Psykiatri og Sygeplejerskeuddannelsen Metropol. Bogen henvender sig til ledere, konsulenter, medarbejdere og alle andre, der interesserer sig for arbejdet med Teori U.
Studiesalg.dk er en markedsplads hvor studerende i hele landet kan handle direkte med
hinanden.
Vores betalingsystem sikrer, at du både som køber og sælger er beskyttet, i alt lige fra
betaling, forsendelse og godkendelse af bøgerne.
Vi kræver MitID verificering af både sælger og køber. Dette er med til at sikre begge parter en god oplevelse og undgå svindel af enhver art.
Betal online med MobilePay. Vi opbevarer betalingen, og udbetaler først pengene til sælger når bøgerne er leveret og godkendt.
Sælg nemt dine bøger videre når du ikke længere har brug for dem. Med vores web-app er det nemt at scanne stregkoder og tage billeder af dine bøger.