Krigens Barn

Med "Krigens Barn" gør Niels Peter Juel Larsen et sidste forsøg på at komme tæt på begivenhederne under besættelsen og sin egen fars henrettelse. Bogen er et gribende dobbeltportræt af fortælleren som en gammel mand og som det blot 2,5 år gamle barn, der med et tomt syltetøjsglas jagtede sin fars sjæl i bedsteforældrenes store have i Aalborg-forstaden Hasseris. Fortællingen kredser om barnets og den gamle mands fulde bevidsthed om sig selv og livet, som opstår efter et sidste besøg i faderens fængselscelle i Aalborg lige før henrettelsen. Op igennem opvæksten hævdede alle ellers, at ingen kan huske så langt tilbage, men barnet har altid været sikker i sin sag. Som ældre ser fortælleren tilbage på denne tidlige katastrofe, som han deler med millioner af andre krigsbørn i Europa og Asien. Han indser, at det ikke kun var sorgen over tabet af faderen, men i særdeleshed barnets rædsel over at opdage dødeligheden, der blev siddende. Bogen behandler barnets allertidligste erindringer i litterær form og bevæger sig ned i de tidlige mentale forstyrrelser, som store erindringskunstnere som Proust og Sandemose ikke har vovet at udforske. Det er en stærk skildring af, hvordan disse tidlige traumer kaster lange skygger ind i livet i form af afmagt, vrede, depressioner, angstanfald og tab af den grundlæggende tillid til verden.