* Plusbog medlemspris. Få 7 dages gratis medlemsskab uden binding.
Det kan ofte være en udfordring at finde den rette retning, sætte rammerne og afgrænse arbejdet i skolens ressourceteam, hvad enten arbejdet foregår under navnet inklusionsteam eller PLC. "Håndbog for ressourceteams og vejledere i skolen - ideer, viden og værktøjer" giver det nødvendige faglige fundament for at skabe et succesfuldt og udbytterigt arbejde. Bogen henvender sig direkte til vejledere, ressourcepersoner og ledere i og omkring skolen, som ønsker at styrke den fælles faglighed og organiseringen i praksis. Værket er bygget op omkring to hoveddele. Den første del fokuserer på de interne linjer i ressourceteamet. Her defineres rollerne, ligesom der dykkes ned i de nødvendige kompetencer, potentielle udfordringer og faldgruber, samt hvordan man bedst udarbejder mål- og indsatsplaner. Bogens anden del retter blikket mod det eksterne samarbejde med ledelse, øvrige kollegaer, elever og forældre. Her behandles vigtige emner som behovsafstemning, medundervisning, undervisningsplanlægning og afholdelse af didaktiske lærings- og trivselssamtaler. Med et stærkt teoretisk afsæt i den nyeste forskning fra New Zealand klæder bogen læseren på med en lang række konkrete guides. Som læser får du blandt andet praktiske værktøjer til at udforme teamkontrakter, vejledningsprocedurer, elevspørgeguides, funktionsbeskrivelser og undervisningsobservationer. Bogen er skrevet af Heidi Honig Spring. Hun er uddannet lærer med en master i specialpædagogik samt uddannelse i systemisk ledelse og konsultation. Hun har bred praktisk erfaring som AKT- og inklusionskonsulent i Høje-Taastrup Kommune og som Faglig Leder for Pædagogik og Læring, og hun er forfatter til en lang række bøger på området.
Studiesalg.dk er en markedsplads hvor studerende i hele landet kan handle direkte med
hinanden.
Vores betalingsystem sikrer, at du både som køber og sælger er beskyttet, i alt lige fra
betaling, forsendelse og godkendelse af bøgerne.
Vi kræver MitID verificering af både sælger og køber. Dette er med til at sikre begge parter en god oplevelse og undgå svindel af enhver art.
Betal online med MobilePay. Vi opbevarer betalingen, og udbetaler først pengene til sælger når bøgerne er leveret og godkendt.
Sælg nemt dine bøger videre når du ikke længere har brug for dem. Med vores web-app er det nemt at scanne stregkoder og tage billeder af dine bøger.