Leveringstiden afhænger af, hvornår sælger har mulighed for at sende pakken. De fleste pakker afsendes inden for 1-2 dage.
Du har mulighed for at skrive til sælger og forespørge hurtig afsendelse, efter du har lagt bestillingen.
I de seneste år har kontroversielle politikere og partier rystet den globale verdensorden, og fænomener som "fake news" og "alternative fakta" er blevet en fast del af mediebilledet. Fra Rusland over EU til USA ser vi markante politiske omvæltninger. Men hvad er det egentlig, der driver denne udvikling? I "Folket og magten" undersøger journalist og forfatter Samuel Rachlin populismens sande væsen. Han stiller skarpt på, hvordan en populist tænker, hvad der kendetegner fænomenet, og om der reelt er grund til at frygte denne bølge af politiske strømninger. Med årelang erfaring fra både Washington og Moskva - to af den globale politiks absolutte epicentre - kender Rachlin magtens institutioner indefra. Veloplagt trækker han tråde tilbage til det 19. århundredes bevægelser i Rusland og USA for at sætte tidens nye verdensorden i et skarpt historisk perspektiv. Rachlin beskriver populismen som alt andet end en uforanderlig og fastlåst ideologi. Den er snarere et ideologisk bløddyr; en tilpasningsdygtig gople, der flyder gennem vælgerhavet og tager form efter sine omgivelser, parat til at indfange og brænde sine ofre. Vores bedste værn mod denne manipulation er kritisk tænkning. Gennem sin skarpe analyse hjælper forfatteren læseren med at identificere populismen, så vi bedre kan gennemskue det komplekse spil mellem magten og folket. Samuel Rachlin (født 1947) er kommentator og journalist i både danske og internationale medier. Han har tidligere været DR's første korrespondent i Moskva samt nyhedsvært på TV2. Han er forfatter til adskillige bøger, herunder "Jeg, Putin" og "Bag den kolde krigs tåger". I dag er han bosat i Washington, hvor han blandt andet har været ansat i Verdensbanken.
Studiesalg.dk er en markedsplads hvor studerende i hele landet kan handle direkte med
hinanden.
Vores betalingsystem sikrer, at du både som køber og sælger er beskyttet, i alt lige fra
betaling, forsendelse og godkendelse af bøgerne.
Vi kræver MitID verificering af både sælger og køber. Dette er med til at sikre begge parter en god oplevelse og undgå svindel af enhver art.
Betal online med MobilePay. Vi opbevarer betalingen, og udbetaler først pengene til sælger når bøgerne er leveret og godkendt.
Sælg nemt dine bøger videre når du ikke længere har brug for dem. Med vores web-app er det nemt at scanne stregkoder og tage billeder af dine bøger.