Hvad har Kong Salomo og en Chardonnay til fælles, og er Vorherres foretrukne småkager i virkeligheden "jydekager"? I *Det daglige brød* kan du se frem til 12 velskrevne essays, der på underholdende og vidt forskellig vis undersøger mødet mellem tro og mad. Her forenes næring med nydelse, og spiritualitet flettes sammen med gastronomi og krop. Titlen trækker tydelige tråde til Bibelens Fadervor og tanken om det åndelige brød, som vi jævnligt har brug for. Men bogen hylder i lige så høj grad den faktiske, fysiske mad, der giver os kalorier og noget at stå imod med i hverdagens trummerum - for uden mad og drikke dur helten som bekendt ikke. Læseren tages med på en bred kulinarisk rejse, der spænder helt fra havregrød og pølsemadder til klosterbryg, vin, påskelam, saftige bøffer og fristende æbleretter. Bogen indeholder desuden en række opskrifter, så du selv kan gå i køkkenet og gøre forfatterne kunsten efter, alt imens du kan nyde fotograf Søren Rønholts mange smukke billeder. *Det daglige brød* er redigeret af Kristian Ditlev Jensen og rummer essayistiske bidrag fra markante profiler som Benny Andersen, Carsten Berthelsen, Sørine Gotfredsen, Poul Joachim Stender, Dan Jørgensen, Jørgen Leth, Pia Kjærsgaard, Mikael Bertelsen, Hella Joof, Nana Wad, Christian Bitz og redaktøren selv.
Studiesalg.dk er en markedsplads hvor studerende i hele landet kan handle direkte med
hinanden.
Vores betalingsystem sikrer, at du både som køber og sælger er beskyttet, i alt lige fra
betaling, forsendelse og godkendelse af bøgerne.
Vi kræver MitID verificering af både sælger og køber. Dette er med til at sikre begge parter en god oplevelse og undgå svindel af enhver art.
Betal online med MobilePay. Vi opbevarer betalingen, og udbetaler først pengene til sælger når bøgerne er leveret og godkendt.
Sælg nemt dine bøger videre når du ikke længere har brug for dem. Med vores web-app er det nemt at scanne stregkoder og tage billeder af dine bøger.