* Plusbog medlemspris. Få 7 dages gratis medlemsskab uden binding.
*Strategisk ledelse - fra teori til praksis* er skrevet med det formål at styrke læserens fundamentale forståelse af både strategi og organisation. Gennem fire dele tager bogen læseren med på en lærerig rejse fra de klassiske teorier til fænomenologiske perspektiver og nutidens krisestyring. I bogens første del lægger Henrik Søgaard Hansen det teoretiske fundament. Her behandles strategi som et historisk fænomen, og der stilles skarpt på begreber som mission, vision og værdier samt organisatoriske forudsætninger for bæredygtighed og værdiskabelse på tværs af strategiske niveauer. Denne grundforståelse foldes yderligere ud i del to, hvor Henrik B. Sørensen og Henrik Søgaard Hansen anlægger et klassisk blik på strategien. Gennem tre overordnede temaer undersøges selve værdiskabelsen, begrebet disruption og den ambidextrøse virksomhed, ligesom forholdet mellem organisationen og dens omverden behandles indgående. Afslutningsvis præsenteres en række analysemodeller til brug i det praktiske strategiarbejde. Med tredje del introducerer Maria Hamilton Brown og Jesper Knudsen et radikalt anderledes perspektiv. Med afsæt i fænomenologien flyttes fokus til mellemlederens hverdag og de menneskelige aspekter af strategisk handling. Dette ontologiske blik giver læseren ny inspiration til at betragte og udvikle strategi som et decideret hverdagsfænomen, hvor mellemlederen indtager rollen som strateg. Bogens fjerde og sidste del, forfattet af Kim Klyver og Suna Løwe Nielsen, sætter fokus på de store samfundskriser, der i dag forstyrrer organisationers evne til at skabe, levere og fastholde værdi. Her opsummeres den nyeste forskning på området, så læseren udstyres med opdaterede værktøjer til at navigere strategisk i krisetider og håndtere moderne, kontekstuelle udfordringer. Bogen henvender sig primært til strategiundervisning på universiteter samt diplom- og HD-uddannelser. Med sin tematiske opbygning udgør den et stærkt redskab for undervisere, der nemt kan tage udgangspunkt i bogens struktur og supplere med den forskning og praksisudvikling, udgivelsen bygger på.
Studiesalg.dk er en markedsplads hvor studerende i hele landet kan handle direkte med
hinanden.
Vores betalingsystem sikrer, at du både som køber og sælger er beskyttet, i alt lige fra
betaling, forsendelse og godkendelse af bøgerne.
Vi kræver MitID verificering af både sælger og køber. Dette er med til at sikre begge parter en god oplevelse og undgå svindel af enhver art.
Betal online med MobilePay. Vi opbevarer betalingen, og udbetaler først pengene til sælger når bøgerne er leveret og godkendt.
Sælg nemt dine bøger videre når du ikke længere har brug for dem. Med vores web-app er det nemt at scanne stregkoder og tage billeder af dine bøger.