Stone – An Ecology of the Inhuman

I *Stone: An Ecology of the Inhuman* fra 2015 kortlægger forfatteren Jeffrey Jerome Cohen den kraft, livlighed og de historier, der gemmer sig i et af vores mest almindelige materialer: sten. Selvom sten ofte betragtes som noget af det mest livløse og uforanderlige - en ubestridt metafor for den rå og uimodsigelige virkelighed - minder Cohen os om, at sten i virkeligheden er rastløse og i konstant bevægelse, når man betragter dem i deres egen tid. Bogen fletter elegant middelalderens og modernitetens natursyn sammen. Hvor fortidens forfattere vidste, at sten kunne falde som ild fra himlen, opstå gennem elementernes underjordiske elskov, rulle fra Eden eller samarbejde med stenhuggere om at bygge verdener, udfordrer stenenes vedholdenhed i dag modernitetens afmystificering af naturen. Ved at pege på et nærmest skabningsagtigt mineralsk liv undergraver bogen menneskets trang til at adskille sig fra miljøet og betragte naturen som noget rent ydre, der blot fungerer som en ressource til udnyttelse, underholdning og forbrug. Dette gør værket til et pionerarbejde og et væsentligt bidrag inden for økoteori. Værket er inddelt omkring koncepterne "Geophilia", "Time", "Force" og "Soul", hvorigennem Cohen problemfrit samler en lang række spændende emner. Læseren inviteres til at anskue verden i geologisk tid og i et ikke-menneskeligt perspektiv gennem diskussioner af fossilernes budskaber, udvalgte kulturers forstening, arkitekturen i Bordeaux og Montparnasse samt deponering af atomaffald i Yucca Mountain. Han undersøger ligeledes stens evne til at kommunikere på tværs af årtusinder via monumenter som Stonehenge, samt de historiske debatter om, hvorvidt sten overhovedet kan formere sig og have en sjæl. Til sidst afrundes denne velskrevne bog rammende med en rejse til Island. Her bruges det unikke landskab til at understrege værkets centrale budskab om, at sten, på nøjagtig samme måde som vand, er både levende og i konstant forandring.