Rejsen mod Europa - de seneste 200 år fortæller om Europas dramatiske omvæltninger fra Wienerkongressen i 1815 til Det Europæiske Unions fødsel og udvikling. I kølvandet på kortets endelige optegnelse udfolder industrialiseringen sig med teknologiske gennembrud, økonomisk vækst - og de barske vilkår for den nye arbejderklasse. Videnskab og kunst blomstrer under La Belle Époque, men optimismen glider over i et århundrede præget af skæbnesvangre konflikter: to verdenskrige, en kold krig og borgerkrigene på Balkan. Med vidtfavnende blik undersøger bogen begivenheternes og opfindelsernes betydning og analyserer de bevægelser, der har formet kontinentet. Den fortæller om hvorfor og hvordan mere end hvem og hvornår, mens læseren møder både helte og skurke. EU’s komplekse fællesskab tegner konturerne af fremtidens udfordringer og muligheder. Dette er andet bind i en samlet fremstilling af Europas historie fra neandertalerne til i dag. Jacob Danneskiold-Samsøe (f. 1968) er historiker og fil.dr., uddannet i København, Lund og Cambridge. Hans speciale er europæisk historie i 1500- og 1600-tallet med særlig vægt på videnskabshistorie, men hans forskning og formidling spænder fra middelalderen til det 20. århundrede.
Studiesalg.dk er en markedsplads hvor studerende i hele landet kan handle direkte med
hinanden.
Vores betalingsystem sikrer, at du både som køber og sælger er beskyttet, i alt lige fra
betaling, forsendelse og godkendelse af bøgerne.
Vi kræver MitID verificering af både sælger og køber. Dette er med til at sikre begge parter en god oplevelse og undgå svindel af enhver art.
Betal online med MobilePay. Vi opbevarer betalingen, og udbetaler først pengene til sælger når bøgerne er leveret og godkendt.
Sælg nemt dine bøger videre når du ikke længere har brug for dem. Med vores web-app er det nemt at scanne stregkoder og tage billeder af dine bøger.