* Plusbog medlemspris. Få 7 dages gratis medlemsskab uden binding.
Medierne har en afgørende betydning for vores demokrati og den offentlige debat. Dette gør sig i høj grad også gældende i nutidens forandrede medielandskab, som i dag spænder bredt over både traditionelle, publicistiske aktører, engagerede bloggere, influencere og algoritmestyrede digitale platforme. Uanset platform bliver juraen hurtigt en uundgåelig del af hverdagen. I *Mediejura for journalister* behandles en lang række af de juridiske spørgsmål, man støder på i mediebranchen: Hvor tæt må man gå på privatlivets fred? Hvornår kan man tillade sig at anvende skjult kamera? Hvordan er reglerne for videregivelse af billeder og personoplysninger, herunder tavshedsbelagt materiale? Derudover belyser bogen omfanget af kildebeskyttelse og tager fat på, hvem der reelt har ophavsretten til artikler og billeder, der deles på sociale medier. Bogen er primært målrettet journalister og kommunikationsfolk og bygger på forfatternes store værk »Medieretten« Del 1 (2020) og Del 2 (2023). Den formidler ikke blot medieretlige emner, men forklarer også mere grundlæggende retlige fænomener. Læseren får en bred indføring i blandt andet Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i relation til medier, god presseskik, journalisters rettigheder samt mediernes ret til aktindsigt. Også ansvaret for indhold på både klassiske og nye medier, samt reglerne for persondata og ophavsret, bliver grundigt gennemgået. Bag bogen står to højt specialiserede fagfolk. Søren Sandfeld Jakobsen er ph.d., cand.jur. et merc.jur. og professor ved CBS, hvor hans primære forskningsområde er medie- og informationsret. Han fungerer desuden som formand for Radio- og tv-nævnet og arbejder som advokat ved Gorrisen & Federspiel. Sten Schaumburg-Müller er dr.jur., ph.d. og professor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet. Her forsker og underviser han i medie- og informationsret, menneskerettigheder samt retsfilosofi, og han har ligeledes en fortid som advokat. Bogens illustrationer er tegnet af Line Høj Høstrup.
Studiesalg.dk er en markedsplads hvor studerende i hele landet kan handle direkte med
hinanden.
Vores betalingsystem sikrer, at du både som køber og sælger er beskyttet, i alt lige fra
betaling, forsendelse og godkendelse af bøgerne.
Vi kræver MitID verificering af både sælger og køber. Dette er med til at sikre begge parter en god oplevelse og undgå svindel af enhver art.
Betal online med MobilePay. Vi opbevarer betalingen, og udbetaler først pengene til sælger når bøgerne er leveret og godkendt.
Sælg nemt dine bøger videre når du ikke længere har brug for dem. Med vores web-app er det nemt at scanne stregkoder og tage billeder af dine bøger.