Medicinsk Ordbog med CD-ROM rummer ca. 30.000 hovedopslagsord og 45.000 underord, i alt 75.000 fagtermer inden for hele det medicinske område - herunder odontologi og lægefaglige hjælpediscipliner. Den er et uundværligt opslagsværk for alle, der arbejder med eller studerer medicin og beslægtede fag. Bogen indeholder oversigtsartikler om centrale temaer som lægemidler og psykoterapiformer samt en dansk-engelsk og engelsk-dansk anatomisk ordliste med omkring 20.000 opslag. De fleste hovedopslagsord ledsages af engelske oversættelser, der gør det let at navigere mellem dansk og international lægefaglig litteratur. Et særskilt afsnit om lægelatin og fyldige sproghistoriske oplysninger kaster lys over termernes oprindelse, mens angivelse af tryk ved fremmedartede ord og et omfattende register over personer fra Aristoteles til Niels Jerne og nulevende forskere sikrer præcis søgning og dokumentation. CD-ROM’ens mange søgemuligheder supplerer den trykte udgave og øger brugervenligheden. Ordbogen henvender sig til læger, medicinstuderende, sundhedsprofessionelle, sygeplejersker, undervisere, forskere, lægesekretærer og ansatte i medicinalindustrien og offentlige sundhedsinstitutioner. Forklaringerne er fagligt seriøse, men formidlet i et klart og tilgængeligt sprog. Værket er opdateret med den nyeste viden og udarbejdet med hjælp fra 90 af landets førende eksperter under ledelse af speciallæge og fagredaktør Henriette Deckert. Af Bengt I. Lindskog. Indgår i serien Gyldendals Fagordbøger.
Studiesalg.dk er en markedsplads hvor studerende i hele landet kan handle direkte med
hinanden.
Vores betalingsystem sikrer, at du både som køber og sælger er beskyttet, i alt lige fra
betaling, forsendelse og godkendelse af bøgerne.
Vi kræver MitID verificering af både sælger og køber. Dette er med til at sikre begge parter en god oplevelse og undgå svindel af enhver art.
Betal online med MobilePay. Vi opbevarer betalingen, og udbetaler først pengene til sælger når bøgerne er leveret og godkendt.
Sælg nemt dine bøger videre når du ikke længere har brug for dem. Med vores web-app er det nemt at scanne stregkoder og tage billeder af dine bøger.