Vil du lære at skrive klart, let og forståeligt? I *Lær af forfatterne - skriveråd til alle teksttyper* af Søren Boy Skjold får du præsenteret 21 konkrete råd, der løfter dit sprog og gør dine tekster markant bedre. Bogen sætter blandt andet fokus på at skabe stærke indledninger og afslutninger, tilpasse sætningslængden, arbejde med verber og opbygge teksten scenisk. Bogen er bygget overskueligt op, så hvert kapitel tager udgangspunkt i et specifikt skriveråd. Dette illustreres med et tekstuddrag fra en af dansk litteraturs dygtigste forfattere, efterfulgt af en sproglig analyse samt en kort præsentation af det enkelte forfatterskab. Til slut i kapitlerne findes der opgaver, så du med det samme kan afprøve teknikkerne i din egen skrivning. Du kan vælge at plukke i de enkelte kapitler eller læse hele bogen fra ende til anden. Vælger du det sidste, får du samtidig et overblik over den danske litteraturhistorie - lige fra det moderne gennembrud med Amalie Skram til autofiktionen i 2017 repræsenteret ved Maria Gerhardt. Udgivelsen forener to af danskfagets vigtigste elementer: at læse god litteratur og at skrive selv. Gennem bogen får du de nødvendige værktøjer til at formulere dig varieret, aktivt, konkret, sammenhængende og troværdigt. Skrivekunst er nemlig et håndværk, som man bedst forfiner ved at øve sig og se på, hvordan andre mestrer sproget.
Studiesalg.dk er en markedsplads hvor studerende i hele landet kan handle direkte med
hinanden.
Vores betalingsystem sikrer, at du både som køber og sælger er beskyttet, i alt lige fra
betaling, forsendelse og godkendelse af bøgerne.
Vi kræver MitID verificering af både sælger og køber. Dette er med til at sikre begge parter en god oplevelse og undgå svindel af enhver art.
Betal online med MobilePay. Vi opbevarer betalingen, og udbetaler først pengene til sælger når bøgerne er leveret og godkendt.
Sælg nemt dine bøger videre når du ikke længere har brug for dem. Med vores web-app er det nemt at scanne stregkoder og tage billeder af dine bøger.