Klimaret – Almindelig del

Klimaret er en forholdsvis ny juridisk disciplin, der for alvor tog sin internationale begyndelse med Wienerkonventionen i 1985. Siden da har området undergået en omfattende udvikling gennem både globale, regionale og lokale lovgivninger. Parisaftalen fra 2015 har spillet en afgørende rolle for den nyere regulering, og i Danmark er udviklingen gået fra den første klimalov i 2014 uden bindende mål til vedtagelsen af den nye klimalov i 2020, som indeholder faste reduktionskrav. I 2021 fulgte EU ligeledes trop med den europæiske klimalov og dens bindende mål. Fordi klimaet er et globalt anliggende, der påvirkes af verdensøkonomiske prioriteringer, udgør juraen et helt centralt redskab til at regulere udledningen af drivhusgasser. I *Klimaret - Almindelig del* dykker forfatteren ned i den regulering, der omhandler udledningen af drivhusgasser i atmosfæren og de deraf følgende klimapåvirkninger. Med afsæt i Riokonventionens artikel 1 og 2 defineres klimaretten i bogen som de regler, der håndterer udledningens effekt på hele klimasystemet - det vil sige atmosfæren, hydrosfæren, biosfæren og geosfæren samt deres indbyrdes vekselvirkninger. Dette adskiller området fra den traditionelle miljøret, som primært fokuserer på de fysiske forhold på selve jordkloden. Bogen leverer en forskningsbaseret fremstilling af klimarettens almindelige del og sætter området i et overordnet perspektiv på tværs af dansk ret, EU-ret og international ret. For at give en dybere forståelse af den eksisterende lovgivning inddrager bogen økonomiske teorier og rationaler, ligesom der anlægges komparative perspektiver på national klimaret. Udgivelsen henvender sig både til studerende på universitetsniveau inden for jura og økonomi samt til færdiguddannede praktikere, der har brug for et solidt og samlet overblik over klimarettens reguleringsrammer. Bogen er skrevet af Christina D. Tvarnø, der er professor, ph.d. ved CBS LAW på Copenhagen Business School.