* Plusbog medlemspris. Få 7 dages gratis medlemsskab uden binding.
I Eksistentiel psykoterapi i praksis trækker Ernesto Spinelli på årtiers indsigt som psykolog og psykoterapeut og præsenterer en sammenhængende model for eksistentiel terapi. Spinelli, tidligere professor ved Regent’s College i London, er internationalt anerkendt for sit arbejde med eksistentiel psykologi inden for terapi, coaching og konfliktløsning. Bogens første del undersøger det filosofiske grundlag for eksistentiel psykoterapi. Her viser Spinelli, hvordan de grundlæggende menneskelige vilkår ofte bliver overset i traditionel psykoterapi, og argumenterer for en teori, der bringer fokus tilbage på eksistensens kerneudfordringer. I bogens anden del præsenteres en praktisk model med tre faser, hvor terapeuten og klienten sammen udforsker de måder, klienten møder verden på. Målet er at skabe en dybere forståelse af de personlige parametre og omforme dem, så de afspejler en mere autentisk oplevelse af livet. Spinelli illustrerer modellen med talrige cases fra egen praksis og giver konkrete anvisninger til, hvordan eksistentiel psykoterapi kan udføres. Desuden indeholder bogen øvelser, der hjælper den kommende terapeut med at omsætte teorien til handling. Eksistentiel psykoterapi i praksis er en unik indføring i, hvordan eksistentielle vilkår præger menneskelivet, og samtidig en praktisk håndbog i de arbejdsmetoder, som eksistentiel psykoterapi tilbyder.
Studiesalg.dk er en markedsplads hvor studerende i hele landet kan handle direkte med
hinanden.
Vores betalingsystem sikrer, at du både som køber og sælger er beskyttet, i alt lige fra
betaling, forsendelse og godkendelse af bøgerne.
Vi kræver MitID verificering af både sælger og køber. Dette er med til at sikre begge parter en god oplevelse og undgå svindel af enhver art.
Betal online med MobilePay. Vi opbevarer betalingen, og udbetaler først pengene til sælger når bøgerne er leveret og godkendt.
Sælg nemt dine bøger videre når du ikke længere har brug for dem. Med vores web-app er det nemt at scanne stregkoder og tage billeder af dine bøger.