DET FRYGTLØSE LEDERTEAM - FRA SILOPRAKSIS TIL MOD OG ANSVAR Lederteams sætter tonen for hele organisationen. Når samarbejdet bygger på fælles ansvarlighed, ærlighed og mod til at dele sårbarhed, baner det vejen for en kultur præget af psykologisk sikkerhed og kontinuerlig læring. Manglende tillid i ledergruppen spreder derimod silotænkning, politiske spil og fagmonopoler, som kvæler effektivitet og trivsel. Denne praksisnære guide giver konkrete redskaber til at bryde siloer og opbygge et lederteam, der tør konfrontere vanskelige emner uden frygt for konflikt. Gennem cases, øvelser og refleksionsspørgsmål viser forfatterne, hvordan man gennem åben dialog og fælles læring kan udvikle mod, ansvar og gensidig støtte. Med afsæt i nyeste forskning og forfatteres mangeårige erfaring som erhvervspsykologiske konsulenter præsenterer bogen metoder til både individuel udvikling og teamdynamik. Det Frygtløse Lederteam henvender sig til ledere, HR-professionelle og konsulenter, som ønsker at styrke samarbejde, forebygge silodannelse og skabe en kultur, hvor mod og ansvar går hånd i hånd. Om forfatterne Morten Novrup Henriksen er uddannet psykolog og specialist i arbejds- og organisationspsykologi med en grunduddannelse i filosofi fra Syddansk Universitet. Som medstifter og partner i konsulenthuset IMPAQ arbejder han primært med lederteams, organisationsudvikling og formidling på CBS og ved foredrag. Thomas Lundby er også uddannet psykolog og specialist i arbejds- og organisationspsykologi samt bachelor i idræt. Han er medstifter og partner i IMPAQ, hvor han rådgiver om lederteam og organisationsudvikling, og han underviser i ledelse på CBS samt afholder foredrag om frygtløs ledelse.
Studiesalg.dk er en markedsplads hvor studerende i hele landet kan handle direkte med
hinanden.
Vores betalingsystem sikrer, at du både som køber og sælger er beskyttet, i alt lige fra
betaling, forsendelse og godkendelse af bøgerne.
Vi kræver MitID verificering af både sælger og køber. Dette er med til at sikre begge parter en god oplevelse og undgå svindel af enhver art.
Betal online med MobilePay. Vi opbevarer betalingen, og udbetaler først pengene til sælger når bøgerne er leveret og godkendt.
Sælg nemt dine bøger videre når du ikke længere har brug for dem. Med vores web-app er det nemt at scanne stregkoder og tage billeder af dine bøger.