I 2019 begyndte den 57-årige rejehandler Wei Guixian at føle sig sløj i Wuhan. Hun søgte læge for at få lindret sine symptomer og genoptog derefter sit arbejde på byens dyremarked. Hvad der startede i det små, udviklede sig på blot tre måneder til en ukontrollerbar smitte, der spredte sig til hele kloden. For langt størstedelen af nutidens mennesker var den medfølgende angst og destruktion en helt ny oplevelse, men i et historisk perspektiv var krisen forventelig. Menneskets frygt for epidemier er ældgammel, og før i tiden forestillede man sig, at døden høstede sine ofre fra ryggen af en gustengul hest. Kendsgerningen er da også, at det er sygdomme - og ikke krige - der udgør historiens absolut største dræber. I "Den fjerde rytter: 10.000 års epidemihistorie" fortæller Poul Duedahl hele historien om disse altødelæggende sygdomsudbrud. Bogen beskriver, hvordan epidemier adskillige gange har ændret historiens gang, fået mægtige imperier til at bukke under og skabt nye muligheder for de overlevende. Det er en fortælling, der strækker sig lige fra de tidligste udbrud blandt stenalderens bønder og helt frem til den dag, hvor COVID-19 ramte verdensbefolkningen.
Studiesalg.dk er en markedsplads hvor studerende i hele landet kan handle direkte med
hinanden.
Vores betalingsystem sikrer, at du både som køber og sælger er beskyttet, i alt lige fra
betaling, forsendelse og godkendelse af bøgerne.
Vi kræver MitID verificering af både sælger og køber. Dette er med til at sikre begge parter en god oplevelse og undgå svindel af enhver art.
Betal online med MobilePay. Vi opbevarer betalingen, og udbetaler først pengene til sælger når bøgerne er leveret og godkendt.
Sælg nemt dine bøger videre når du ikke længere har brug for dem. Med vores web-app er det nemt at scanne stregkoder og tage billeder af dine bøger.