Synopsen: Sådan fanger du dit projekt på få sider

Synopsen er for mange studerende det sværeste element i en akademisk opgave. På bare to til fem sider skal du præsentere dit emne, forklare din metode, opsummere dine vigtigste pointer og lede op til den mundtlige eksamen. Det føles som at presse en hel roman ned i et postkort.

Men når du først forstår, hvad en synopsis egentlig er – og hvad den ikke er – bliver opgaven langt mere overkommelig.

Hvad er en synopsis?

Tænk på synopsen som en trailer til en film. Den skal give læseren en forståelse af, hvad dit projekt handler om, hvorfor det er interessant, og hvordan du har grebet det an. Den skal gøre censor og vejleder nysgerrige på at høre mere.

Det, synopsen ikke er, er en mini-udgave af hele din opgave. Du behøver ikke gennemgå alle argumenter, præsentere alt empiri eller diskutere alle nuancer. Du skal give et overblik, der viser, at du har styr på projektet og kan føre en kvalificeret samtale om det.

Hvornår skal du skrive den?

Der er to skoler her, og begge har noget at sige for sig.

Nogle anbefaler at skrive synopsen først som en slags køreplan for projektet. Fordelen er, at det tvinger dig til at tænke projektet igennem, før du går i gang. Du får en struktur at arbejde efter, og du kan bruge synopsen som rettesnor undervejs.

Andre finder det mere naturligt at skrive synopsen til sidst, når projektet er færdigt, og du ved præcis, hvad du har lavet. Fordelen her er, at du ikke behøver revidere synopsen, hvis projektet ændrer sig undervejs.

I praksis lander de fleste et sted imellem. De skriver et udkast tidligt, bruger det som guide og reviderer grundigt, når projektet nærmer sig sin endelige form.

Grundstrukturen

De fleste synopser følger en nogenlunde fast struktur, selvom den præcise fordeling afhænger af dit fag og dit projekt.

Indledning og problemformulering fylder typisk omkring en femtedel. Her introducerer du dit emne, forklarer, hvorfor det er relevant, og præsenterer din problemformulering. Problemformuleringen er særligt vigtig – det er den, hele resten af synopsen skal relatere til.

Teori og metode fylder ofte mest, omkring to femtedele. Her forklarer du dit teoretiske grundlag og din fremgangsmåde. Hvilke teoretikere bygger du på, og hvorfor? Har du lavet interviews, tekstanalyse, spørgeskemaundersøgelse? Hvor mange informanter, hvilke cases?

Analyse og resultater fylder omkring en fjerdedel. Her opsummerer du dine vigtigste fund uden at gå i alle detaljer. Hvad viser din analyse? Hvordan besvarer det din problemformulering?

Konklusion og perspektivering er typisk den korteste del. Her besvarer du din problemformulering direkte og peger eventuelt på perspektiver for videre undersøgelse.

De klassiske fejl

Der er nogle faldgruber, mange falder i, når de skriver synopsis.

For meget detalje er en af de mest almindelige. Synopsen er ikke stedet at udfolde alle argumenter eller præsentere alle data. Fokusér på det overordnede, og gem detaljerne til den mundtlige eksamen.

For lidt konkret er den modsatte fejl. "Jeg bruger kvalitativ metode" er ikke tilstrækkeligt. Hvilken kvalitativ metode? Hvordan har du anvendt den? Hvad er dine overvejelser om begrænsninger?

Manglende sammenhæng mellem delene er også problematisk. Hvis du introducerer en teori, skal den også dukke op i analysen. Hvis du stiller et spørgsmål i problemformuleringen, skal du besvare det i konklusionen.

At glemme at revidere er en klassiker. Mange projekter udvikler sig undervejs, og synopsen skal matche det færdige produkt, ikke det, du planlagde i starten.

Sproget i en synopsis

Hold sproget klart og præcist. Du har begrænset plads, og hvert ord skal tælle.

Brug aktiv form. "Jeg undersøger" er bedre end "Der vil blive undersøgt". Det er klarere og mere direkte.

Undgå unødvendig fagjargon. Ja, censor kender dit felt, men synopsen skal stadig være læsbar. Hvis du bruger specifikke begreber, så forklar dem kort, medmindre de er helt grundlæggende.

Vær præcis med tal og omfang. "Jeg har interviewet otte studerende fra to forskellige uddannelser" er bedre end "Jeg har interviewet flere studerende".

Hold dig inden for sidetallet

Hvis kravene siger maksimalt tre sider, så hold dig til tre sider. At overskride viser, at du ikke kan prioritere og formidle præcist – og det er præcis det, synopsen skal demonstrere, at du kan.

Hvis du kæmper med at holde dig under grænsen, så overvej, hvad der faktisk er essentielt. Er alle detaljer nødvendige? Kan noget siges kortere? Er der gentagelser?

Ofte er problemet, at man prøver at få for meget med. Synopsen behøver ikke dække alt – den skal dække det vigtigste.

Før du afleverer

Læs synopsen højt for dig selv. Hænger den sammen? Er der passager, der er uklare eller tunge? At høre teksten gør det lettere at fange problemer.

Få feedback fra en anden. Det kan være din vejleder, en studiekammerat eller en skrivevejleder. Friske øjne fanger ofte ting, du selv overser. Spørg specifikt: Forstår du, hvad mit projekt handler om? Er der noget, der mangler? Er der noget, der er uklart?

Tjek for stavefejl og grammatiske fejl. Det lyder banalt, men en synopsis fuld af fejl signalerer manglende omhu – og det er ikke det indtryk, du vil give.

Synopsen som springbræt til eksamen

Husk, at synopsen ikke er et mål i sig selv. Den er et udgangspunkt for den mundtlige eksamen. Når du skriver, så tænk over, hvad den inviterer censor til at spørge ind til.

Efterlad ikke huller, der får synopsen til at virke ufærdig. Men vær heller ikke så udtømmende, at der ikke er noget at tale om til eksamen. Balancen er at vise, at du har styr på det, samtidig med at du efterlader plads til at udfolde det mundtligt.

Når synopsen er færdig, og du har læst den igennem en sidste gang, så ved du, at du er klar.