Studiegruppen: Sådan får du den til at fungere

Der er få ting, der kan forbedre din studietid så meget som en god studiegruppe. Det er et sted, hvor svære tekster pludselig giver mening, når andre forklarer dem fra en anden vinkel. Hvor eksamensforberedelsen bliver mere effektiv, fordi I tester hinanden. Og hvor de lange læsedage bliver mere udholdelige, fordi du ikke er alene om det.

Men en dårlig studiegruppe kan være det modsatte – spild af tid, kilde til frustration og dårligere læring, end hvis du havde arbejdet alene. Forskellen ligger i, hvordan gruppen er sat sammen, og hvordan I arbejder.

Find de rigtige mennesker

En studiegruppe er ikke det samme som en vennegruppe. Dine bedste venner er ikke nødvendigvis de bedste at studere med, og det er okay. Du leder efter mennesker med det samme ambitionsniveau som dig – ikke nødvendigvis de samme karakterer, men den samme dedikation.

Hold øje med folk, der møder forberedt op til seminarer, stiller gode spørgsmål og virker engagerede. De er typisk også gode studiekammerater. Undgå personer, der konstant klager over studiet uden at gøre noget ved det, eller som aldrig leverer det, de lover.

Tre til fem personer er en god størrelse. To er for sårbart – hvis én er syg eller har travlt, er gruppen væk. Seks eller flere er for mange – det bliver svært at finde fælles tidspunkter, og nogen ender altid med at være passive.

Aftal spillereglerne fra start

De fleste studiegruppekonflikter kunne være undgået, hvis forventningerne havde været afstemt fra begyndelsen. Brug jeres første møde på at aftale, hvordan I vil arbejde sammen.

Hvor ofte mødes I, og hvornår? Fast dag og tid er lettere at holde end løbende koordinering. Hvad forventes der af forberedelse? Skal alle have læst det samme, eller fordeler I stoffet? Hvad gør I, hvis nogen ikke kan komme? F.eks: "Giv besked i god tid, og informer gruppen om, hvad de gik glip af."

Det føles måske formelt at lave disse aftaler, men de sparer jer for frustrationer senere. Når alle ved, hvad der forventes, er der ingen grund til at blive skuffet.

Strukturér jeres møder

Hvis en studiegruppe bare er fire mennesker, der sidder og læser i samme rum, kunne I lige så godt sidde hjemme. Studiegrupper giver mest værdi, når I bruger tiden på at arbejde aktivt sammen.

En god mødestruktur kan se sådan ud: Start med et kvarters tjek-ind, hvor I gennemgår, hvad I skal nå, og fordel eventuelle opgaver. Derefter arbejder I fokuseret – diskuterer tekster, løser opgaver, tester hinandens forståelse. Afslut med et kvarter, hvor I opsummerer, hvad I har lært, og aftaler, hvad der skal ske til næste gang.

Variér aktiviteterne. Nogle gange forklarer én person et svært koncept for de andre. Nogle gange quizzer I hinanden. Nogle gange arbejder I gennem øvelsesopgaver sammen. Det vigtige er, at I faktisk engagerer jer i stoffet.

Håndtér problemer hurtigt

Der kommer problemer. Nogen forbereder sig ikke. Nogen dominerer alle diskussioner. Nogen møder aldrig op.

Den værste reaktion er at ignorere det og håbe, det går over. Det gør det sjældent. Tal om problemerne tidligt og direkte, men venligt. "Vi har aftalt, at alle forbereder sig. Jeg har lagt mærke til, at det ikke altid sker. Hvad kan vi gøre?"

Nogle gange løser samtalen problemet. Andre gange viser det sig, at gruppen ikke fungerer, og det er bedre at stoppe. Der er ingen skam i at forlade en gruppe, der ikke virker. Det er bedre end at blive i noget, der gør studiet sværere i stedet for lettere.

Balance mellem arbejde og socialt

De bedste studiegrupper er også sociale. I griner sammen, tager kaffepauser, kender lidt til hinandens liv uden for studiet. Det gør samarbejdet lettere og møderne mere behagelige.

Men pas på, at det sociale ikke overtager. Hvis jeres møder primært består af snak og hygge, får I ikke meget fagligt ud af det. Strukturen hjælper her: Arbejd fokuseret først, socialiser bagefter.

Nogle grupper supplerer de faglige møder med rent sociale aktiviteter – middag efter eksamen, fredagsbar, en tur i byen. Det styrker båndene og gør gruppen mere robust.

Online versus fysisk

Fysiske møder er næsten altid bedre til studiegrupper. Der er færre distraktioner, det er lettere at diskutere frit, og det sociale aspekt fungerer bedre.

Men online møder har deres plads. Når I ikke kan mødes fysisk – sygdom, afstand, travlhed – er et videomøde bedre end ingenting. Brug en platform med god lyd og mulighed for at dele skærm, og vær ekstra opmærksom på, at alle får taletid.

Hvis jeres gruppe er geografisk spredt, kan I også overveje en hybridmodel: Nogle møder er fysiske, andre er online.

Eksamensperioden

Studiegrupper er særligt værdifulde i eksamensperioden. I kan quizze hinanden, gennemgå gamle eksamensopgaver, og holde hinanden ansvarlige.

Vær dog opmærksom på, at nogle mennesker har brug for mere alenetid op til eksamen. Respektér det, og gør det okay at melde fra, når man har brug for at fokusere alene.

Undgå panik-samtaler, hvor I forstærker hinandens stress. Hvis gruppen primært bruges til at dele bekymringer om, hvor lidt I har læst, er det ikke produktivt. Hold fokus på det faglige og bevar en positiv tone.

Når studiegruppen slutter

Nogle studiegrupper varer ét fag eller semester. Andre følger jer gennem hele studiet. Begge dele er fine.

Hvis gruppen er midlertidig, så afslut den ordentligt. Tak hinanden for samarbejdet, del kontaktinfo hvis I vil holde forbindelsen, og fejr sammen, at I klarede det.

Hvis gruppen varer længere, så værdsæt den. En god studiegruppe er svær at finde, og de mennesker, du studerer sammen med, kan blive venner for livet.

Det hele starter med at finde de rigtige mennesker og etablere en kultur, hvor I både arbejder og trives sammen. Resten kommer af sig selv.