Studieplaner der faktisk virker

Du har sikkert prøvet det før. Søndag aften laver du en detaljeret plan for ugen med farvekoder og præcise tidsangivelser. Mandag går fint. Tirsdag halter lidt. Onsdag er planen glemt. Det er ikke fordi, du mangler disciplin – det er fordi planen var umulig at følge fra starten.

De fleste studieplaner fejler, fordi de bygger på en urealistisk forestilling om, hvordan dagene kommer til at forløbe. De tager ikke højde for, at du bliver træt, at ting tager længere tid end forventet, og at livet er fuld af uforudsete afbrydelser. Men det er der råd for.

Problemet med ambitiøse planer

Når vi planlægger, er vi optimister. Vi forestiller os den ideelle version af os selv – en der aldrig tjekker telefonen, aldrig har en dårlig dag, og altid kan koncentrere sig i timevis. Den person findes ikke.

Derfor bør du altid planlægge for den realistiske version af dig selv. Den der bliver træt efter tre timers læsning. Den der bliver distraheret af en besked. Den der nogle dage simpelthen ikke har overskud.

En plan, der kun virker på dine bedste dage, er ikke en god plan. En god plan virker også på dine gennemsnitlige dage – og dem er der langt flere af.

Start med det faste

Når du lægger en studieplan, så start med det, du ikke kan rykke. Forelæsninger, seminarer, eventuelle arbejdstimer. Skriv dem ind først.

Derefter tilføjer du de ting, der er nødvendige, men fleksible: transport, søvn, motion, madlavning. Vær realistisk. Hvis du skal bruge halvanden time på transport hver dag, så skriv det ind. Hvis du har brug for otte timers søvn for at fungere, så planlæg efter det.

Det, der er tilbage, er din studietid. Og den er sandsynligvis mindre, end du troede.

Planlæg opgaver, ikke timer

Et af de største problemer med traditionelle studieplaner er, at de fokuserer på tid: "Kl. 10-12: Læs sociologi." Men hvad betyder det egentlig? Hvor langt skal du nå? Hvordan ved du, om du er færdig?

Det er mere effektivt at planlægge efter opgaver. "Læs kapitel fire og lav noter" er konkret. Du ved præcis, hvad du skal, og du kan tjekke det af, når du er færdig.

Opgavebaseret planlægning gør det også lettere at justere. Hvis noget tager kortere tid end forventet, kan du gå videre til næste opgave. Hvis det tager længere tid, ved du, at du skal omfordele.

Buffertidens magi

Den vigtigste regel for studieplaner er: Planlæg aldrig hele din tid. Et sted mellem 30 og 40 procent af din tilgængelige tid bør være buffer.

Det lyder som spild, men det er det modsatte. Buffer er det, der gør din plan fleksibel. Når noget tager længere tid end forventet – og det gør det altid – har du tid til at indhente. Når uforudsete ting dukker op, har du plads til dem.

Uden buffer bliver enhver forsinkelse til en kædereaktion, der ødelægger resten af planen. Med buffer har du plads til afvigelser.

Brug din energi klogt

Ikke alle timer er lige meget værd. De fleste mennesker har mere energi om morgenen og midt på dagen og mindre om eftermiddagen og aftenen. At kende dit eget energimønster er afgørende for god planlægning.

Læg de sværeste opgaver – de tekster, der kræver dyb koncentration – i de timer, hvor du har mest overskud. Brug de lavenergi-timer til lettere ting: e-mails, praktiske opgaver, organisering af noter.

At tvinge dig selv til at læse kompliceret teori, når du er træt, er ineffektivt. Du bruger mere tid og husker mindre. Ved at matche opgavens sværhedsgrad med din energi får du mere ud af den samme tid.

Uge- versus dagsplaner

Der er to niveauer af planlægning, og du har brug for begge.

Ugeplanen giver overblikket. Her fordeler du semestrets pensum over ugerne, noterer deadlines og sørger for, at du ikke ender med at skulle læse alt på én gang.

Dagsplanen er mere detaljeret. Den laver du aftenen før eller om morgenen og indeholder de konkrete opgaver for netop den dag.

Fordelen ved at adskille dem er fleksibilitet. Din ugeplan kan være stabil, mens din dagsplan tilpasser sig de konkrete omstændigheder.

Når planen ikke holder

Uanset hvor god din plan er, kommer der dage, hvor den ikke holder. Det afgørende er, hvordan du reagerer.

Den værste reaktion er at give op. "Nu er planen ødelagt alligevel, så der er ingen grund til at prøve." Det er et tankemønster, der får en enkelt dårlig dag til at blive en dårlig uge.

Den bedste reaktion er at justere. Hvad kan rykkes? Hvad er det vigtigste at nå? Hvad kan vente til i morgen? En plan er et værktøj, ikke en kontrakt. Den er til for at hjælpe dig, og hvis den ikke gør det, ændrer du den.

Et realistisk eksempel

Lad os sige, du har en mandag med forelæsning fra 10-12 og ingenting efter. En urealistisk plan ville fylde resten af dagen med studietid.

En realistisk plan kunne se sådan ud: Mød op til forelæsningen forberedt, hvilket kræver at du læser en time om morgenen. Efter forelæsningen holder du frokostpause. Fra 13 til 15.30 arbejder du fokuseret på den vigtigste opgave. Derefter har du buffer og fritid.

Det er mindre, end du måske ville ønske, men det er noget, du faktisk kan gøre. Og det slår den ambitiøse plan, du aldrig følger.

Planlægning er en færdighed

Ingen laver den perfekte studieplan første gang. Det er noget, du lærer over tid ved at prøve, fejle og justere.

Hold øje med, hvad der virker for dig. Hvis du konsekvent er mere produktiv om morgenen, så planlæg derefter. Hvis halvanden time er din grænse for fokuseret arbejde, så byg pauser ind.

Din studieplan skal passe til dig, ikke til en teoretisk idé om, hvordan studerende bør arbejde. Når du finder det system, der virker for netop dig, bliver resten af studiet markant lettere.