* Plusbog medlemspris. Få 7 dages gratis medlemsskab uden binding.
Mennesket har altid formet sin omverden og levet omgivet af genstande: redskaber til arbejde, boliger til beskyttelse, beklædning til varme og pynt til selviscenesættelse. De materielle ting tjener ikke alene praktiske formål, men fungerer også som symbolske tegn, der strukturerer vores opfattelse af verden og vores plads i den. I Tingenes kulturhistorie. Etnologiske studier i den materielle kultur samler Bjarne Stoklund ti essays, hvor han undersøger genstandenes rolle i bondesamfundet og det tidlige industrisamfund: Troels-Lund og tingene; Eilert Sundt og arbejdets naturhistorie; høriven som studieobjekt; gårdtyper og boligformer; læsøboernes daglige brød; hudesko og træsko; slettebønder og skovbønder; varer som våben; myten om folkedragten; dagbogen, almanakken og uret. Bogen placerer sig i en lang tradition for studier af materiel kultur, der i disse år genoplives med nye perspektiver. Stoklund forener klassisk genstandsanalyse med semiologiske iagttagelser af forbrugskultur og påpeger nødvendigheden af et kulturhistorisk blik for at forstå samspillet mellem mennesker og ting samt de omvæltninger, som de seneste to århundreder har medført. Bjarne Stoklund (f. 1928) var museumsinspektør på Frilandsmuseet i Sorgenfri (1958-1971) og professor i europæisk etnologi ved Københavns Universitet (1971-1996). Hans omfattende forfatterskab omfatter etnologiens metoder og faghistorie, kulturlandskabet, dansk bondekultur og nordatlantisk byggeskik. Stoklund er redaktør af Ethnologia Europaea og har tidligere udgivet bl.a. Kulturens nationalisering (1999).
Studiesalg.dk er en markedsplads hvor studerende i hele landet kan handle direkte med
hinanden.
Vores betalingsystem sikrer, at du både som køber og sælger er beskyttet, i alt lige fra
betaling, forsendelse og godkendelse af bøgerne.
Vi kræver MitID verificering af både sælger og køber. Dette er med til at sikre begge parter en god oplevelse og undgå svindel af enhver art.
Betal online med MobilePay. Vi opbevarer betalingen, og udbetaler først pengene til sælger når bøgerne er leveret og godkendt.
Sælg nemt dine bøger videre når du ikke længere har brug for dem. Med vores web-app er det nemt at scanne stregkoder og tage billeder af dine bøger.