Social Theory of Innovation

Den moderne økonomi forstås oftest gennem et rationalistisk og formalistisk perspektiv, der er formet af klassiske økonomiske teorier samt traditionelle organisations- og ledelsesmodeller. I denne tradition fremstilles økonomien typisk som et resultat af en kalkuleret og instrumentel udnyttelse af ressourcer. Men innovation - evnen til at skabe nye varer og tjenester, som er helt afgørende i et konkurrencepræget kapitalistisk system - er i høj grad en fælles, samarbejdsorienteret proces, der er dybt forankret i sociale handlinger og relationer. I modsætning til neoklassiske, individualistiske billeder af den økonomiske aktør ("homo economicus"), har sociologer, historikere og antropologer længe påvist, at økonomisk adfærd ofte styres af sociale og kulturelle betingelser, der rækker langt ud over simpel utilitaristisk og kalkulerende adfærd. I *Social Theory of Innovation* af Alexander Styhre forbindes innovation og økonomisk aktørskab med tre supplerende perspektiver: leg, gensidighed og ødselhed (det symbolske forbrug og spild af overskydende ressourcer). Disse tre elementer præsenteres som grundlæggende principper, der understøtter alt innovativt og kreativt arbejde, og de tilbyder alternative modeller til at forstå, hvordan og hvorfor innovation i virkeligheden opstår i det moderne samfund. Ved at trække på en bred vifte af litteratur fra ledelsesstudier, økonomi, økonomisk sociologi og humaniora, leverer forfatteren et langt mere nuanceret og rummeligt billede af innovation og økonomisk aktørskab. Denne engelsksprogede paperback-udgivelse på 232 sider fra Copenhagen Business School Press (2013) er målrettet studerende på bachelor-, kandidat- og ph.d.-niveau. Den er særligt relevant for erhvervs- og handelsuddannelser inden for økonomisk sociologi samt andre studier, der beskæftiger sig med organiseringen af økonomien og det bredere samfund.