Livet i præstegården

I *Livet i præstegården - en livsform under forandring* sætter forfatter Kirsten Eriknauer fokus på den protestantiske præstegårds enestående betydning for både kirke og kultur i Danmark. Med udgangspunkt i Reformationen - hvis 500-års jubilæum danner klangbund for udgivelsen - beskrives det, hvordan præstegårdene historisk har fungeret som lokale oplysningscentre. Helt i tråd med Luthers tanker fik sognepræsten ansvaret for undervisning og dannelse, og som sognets ofte eneste veluddannede person spillede præsten tillige en vigtig rolle i driftsomlægningen af det lokale landbrug. Gennem tiden åbnede særligt de 'vakte' præster deres store stuer og haver for sognebørnene til folkelige møder og foredrag. Denne tradition har især på landet haft en enorm religiøs og kulturel indflydelse helt op til i dag. Siden 1970'erne har det moderne samfund med dets kvindefrigørelse og liberalisme dog langsomt undermineret fundamentet for den traditionelle præstegårdskultur, selvom de oprindelige idealer stadig lever og er til debat. Bogen dykker ned i netop denne forandringsproces. Heri medvirker ti præster, som forholder sig til præstegårdskulturens fremtid og deler deres personlige fortællinger. Meningerne er delte, og holdningerne spænder fra et klart nej tak til at bo midt i sognet, til en stor begejstring for den tætte kontakt med borgerne. Som den afdøde Niels Henrik Arendt udtrykker det i en af bogens samtaler, hænger folkekirkens nære forhold til befolkningen historisk set tæt sammen med præstens bopæl dør om dør med sognefolket - en vigtig nærhed, man ifølge ham bør gøre meget for at bevare, selv når vilkårene i samfundet ændrer sig.