"Længsel efter en engel" er en adventsbog af Kirsten Jørgensen, der rummer 24 tekster, som kan læses hver dag i december måned. Bogen byder på det, forfatteren selv kalder for "bibliader" - moderne remixes af de bibelske tekster, man typisk lytter til i kirken i løbet af adventstiden. Udgivelsen henvender sig bredt til alle, der har brug for fordybelse, eftertanke og et fredfyldt modspil til en ellers travl juletid. De skrevne ord ledsages af fotografier af Søren Lose. Billederne fungerer ikke blot som en visuel replik til forfatterens tekster, men udgør samtidig fotografens helt egen, personlige fortolkning af adventstiden. Læseren kan blandt andet opleve et særpræget og nutidigt remix af bibelteksten om indtoget (Matt 21,1-9), der i bogen er henlagt til en helt stille dag i Nakskov foran en lukket Fakta. Kirsten Jørgensen er til daglig præst i Kerteminde og står bag flere anmelderroste udgivelser. Hun har tidligere udgivet den moderne bønnebog "Mellem værende" i samarbejde med Cristina Lage samt "Kærlighedens Tegn" i fællesskab med lokale billedkunstnere. Derudover er hun medudgiver af "Gudstjenestens bønner I", der rummer nyskrevne bønner til folkekirkens gudstjenester. Bogens fotograf og illustrator, Søren Lose, er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i København i 2003. Han bor og arbejder i dag i Berlin som både kunstner og kurator. Hans værker er repræsenteret på store danske museer som ARoS, Statens Museum for Kunst, Fuglsang Kunstmuseum og Skive Kunstmuseum, foruden i en række private samlinger.
Studiesalg.dk er en markedsplads hvor studerende i hele landet kan handle direkte med
hinanden.
Vores betalingsystem sikrer, at du både som køber og sælger er beskyttet, i alt lige fra
betaling, forsendelse og godkendelse af bøgerne.
Vi kræver MitID verificering af både sælger og køber. Dette er med til at sikre begge parter en god oplevelse og undgå svindel af enhver art.
Betal online med MobilePay. Vi opbevarer betalingen, og udbetaler først pengene til sælger når bøgerne er leveret og godkendt.
Sælg nemt dine bøger videre når du ikke længere har brug for dem. Med vores web-app er det nemt at scanne stregkoder og tage billeder af dine bøger.