* Plusbog medlemspris. Få 7 dages gratis medlemsskab uden binding.
*Kompendium i Energiomsætning* giver læseren et solidt overblik over menneskekroppens temperaturregulering og metabolisme. Bogen gennemgår de fysiologiske, biokemiske og metaboliske aspekter af vores omsætning af næringsstoffer. Læseren introduceres for centrale koncepter og begreber som hvilestofskifte, nyttevirkning, fødeinduceret termogenese, overvægt, tricarboxylsyre-cyklus, respirationskæde, febermekanismen og kondital. Kompendiet er skrevet af Morten Dahl og blev oprindeligt udarbejdet til faget Energiomsætning på medicinstudiet ved Københavns Universitet. Indholdet er dog bredt anvendeligt og fungerer som et stærkt redskab i enhver form for undervisning i fysiologi og biokemi. Foruden studerende på landets øvrige universiteter henvender bogen sig i høj grad til færdiguddannede læger og sundhedsfagligt personale, ikke mindst som referenceværk i relation til folkesygdommen fedme. Bogens teoretiske principper understøttes af relevante udregningsmetoder, der kobler teori og praksis. Derudover får læseren en detaljeret gennemgang af tre specifikke faglige øvelser: konditest med luftopsamling, metabolitmålinger foretaget på muskelbiopsi samt MR-scanning med måling af iltforbruget i muskulaturen.
Studiesalg.dk er en markedsplads hvor studerende i hele landet kan handle direkte med
hinanden.
Vores betalingsystem sikrer, at du både som køber og sælger er beskyttet, i alt lige fra
betaling, forsendelse og godkendelse af bøgerne.
Vi kræver MitID verificering af både sælger og køber. Dette er med til at sikre begge parter en god oplevelse og undgå svindel af enhver art.
Betal online med MobilePay. Vi opbevarer betalingen, og udbetaler først pengene til sælger når bøgerne er leveret og godkendt.
Sælg nemt dine bøger videre når du ikke længere har brug for dem. Med vores web-app er det nemt at scanne stregkoder og tage billeder af dine bøger.