"Journal 64" af Jussi Adler-Olsen vandt De Gyldne Laurbær i 2010 og dykker ned i et mørkt kapitel af nyere tid. Indtil for blot 40 år siden blev uheldige og utilpassede danske kvinder deporteret til en lille ø, hvor der herskede brutal orden ved hjælp af misrøgt, ondskab og torturlignende metoder. En af disse kvinder var Nete Hermansen. Hun troede egentlig, at hun for længst var sluppet væk, men da en massiv og truende skikkelse pludselig overvåger hende, indser hun, at hendes liv kan styrte sammen på få sekunder, hvis hun ikke reagerer. Hendes skæbne bliver startskuddet til en af Afdeling Q's mest komplicerede sager. Vicepolitikommissær Carl Mørck er i forvejen trængt på grund af et kaotisk privatliv og en igangværende mordefterforskning, han måske selv er viklet ind i. Det afholder dog ikke hans to stædige assistenter, Rose og Assad, fra at presse ham til at genåbne en 23 år gammel sag, som dengang fik voldsomme konsekvenser for de implicerede. De skal forsøge at finde ud af, hvad der i virkeligheden hændte Nete, hvor personerne omkring hende forsvandt hen, og hvem der stod bag. Det lille team indser snart, at Nete Hermansens historie kun er en lille del af et meget større netværk af ufatteligt grove overgreb - overgreb, som tilsyneladende foregår den dag i dag. Det langsomme, men indædte opklaringsarbejde trækker tænder ud på Carl, og engagementet bliver decideret livsfarligt for både ham, Rose og Assad. Netop som Carl Mørck endelig tror, at han har samlet trådene og forstået sammenhængen, melder en ny, koldblodig spiller sig på banen.
Studiesalg.dk er en markedsplads hvor studerende i hele landet kan handle direkte med
hinanden.
Vores betalingsystem sikrer, at du både som køber og sælger er beskyttet, i alt lige fra
betaling, forsendelse og godkendelse af bøgerne.
Vi kræver MitID verificering af både sælger og køber. Dette er med til at sikre begge parter en god oplevelse og undgå svindel af enhver art.
Betal online med MobilePay. Vi opbevarer betalingen, og udbetaler først pengene til sælger når bøgerne er leveret og godkendt.
Sælg nemt dine bøger videre når du ikke længere har brug for dem. Med vores web-app er det nemt at scanne stregkoder og tage billeder af dine bøger.