Global Ecology and Unequal Exchange – Fetishism in a Zero-Sum World

I det moderne samfund har vi ofte en urokkelig tro på teknologien. Men er selve vores opfattelse af teknologi i virkeligheden en kulturel illusion? I *Global Ecology and Unequal Exchange: Fetishism in a Zero-Sum World* udfordrer Alf Hornborg den udbredte idé om, at menneskeheden som helhed er forenet i en fælles udvikling mod stadig mere effektive teknologier. Bogen argumenterer i stedet for, at moderne teknologi fungerer som et globalt nulsumsspil. Det er drevet af skæve ressourcestrømme, der gør det muligt for de rigere dele af verden at spare tid og plads på bekostning af mennesker og miljøer i de fattigere dele. Vi har en tendens til at se maskiner som adskilt fra de sociale udvekslingsrelationer, der gør dem både økonomisk og fysisk mulige. Men selv dampmaskinen, som var kernen i den engelske industrielle revolution, var uløseligt forbundet med slavearbejde og jorderosion på fjerne bomuldsplantager. På samme måde har jernbaner historisk set primært sparet tid for dem, der havde råd til at benytte dem, mens det har kostet arbejdstid og natur for socialgrupper med mindre købekraft. Teknologien er dermed ikke et overflødighedshorn af generelt menneskeligt fremskridt, men snarere et skævt fordelt resultat af ulige ressourceoverførsler, som den traditionelle økonomiske videnskab ikke er udrustet til at opfatte. I bogen afviser forfatteren tanken om, at teknologi i sig selv vil gøre verden bæredygtig. Snarere er teknologi en måde at organisere det globale samfund på, som fra begyndelsen har flettet politisk, økonomisk og miljømæssig historie sammen på ulige vis. I stedet foreslås en radikal reform af vores pengesystem, hvilket fremhæves som en løsning til både at fremme bæredygtighed og afværge økonomiske kriser. Værket samler perspektiver fra blandt andet miljømæssig og økonomisk antropologi, økologisk økonomi, politisk økologi, verdenssystemanalyse, fetichismeteori, semiotik samt miljø- og økonomisk historie. Bogens hovedbidrag er en ny forståelse af teknologisk udvikling og global bæredygtighed som spørgsmål om magt og ulighed, der i bund og grund udspringer af pengenes iboende logik. Den henvender sig især til studerende og fagfolk med baggrund eller interesse for antropologi, bæredygtighedsstudier, udviklingsteori samt økonomisk historie og miljøhistorie.