* Plusbog medlemspris. Få 7 dages gratis medlemsskab uden binding.
Vi løber stærkere og stærkere i et arbejdsliv, der aldrig har været mere komplekst og usikkert. I årtier har vi fået at vide, at forandringshastigheden stiger, men den virkelige udfordring i dag er den ekstreme uforudsigelighed, vi står over for. I bogen Fatale forandringer. Forstå forandringsledelse i en uforudsigelig verden stiller Christian Ørsted skarpt på bagsiden af moderne ledelse. Hvad nu, hvis den traditionelle værktøjskasse og alt det, vi har lært om forandringsledelse i de seneste årtier, i virkeligheden er årsagen til, at vi fejler? Bogen undersøger, om den udbredte modstand mod forandring måske slet ikke er en naturlig reaktion, men snarere et symptom på forfejlet ledelse, hvor mange ledere utilsigtet forværrer situationen i den tro, at de gør det rigtige. Gennem aktuel forskning og overraskende cases gør forfatteren op med myterne omkring effektivitet, performance, mening og forandringsmodstand. Når forandringer håndteres overfladisk, eller når presset blot øges på den enkelte medarbejder indpakket i professionel kommunikation om store mål, får det alvorlige menneskelige og økonomiske konsekvenser. Det er fatalt for de ansatte, der kommer i klemme, og det kan i yderste konsekvens true hele organisationens eksistens. Løsningen er ifølge forfatteren ikke at behandle forandringer som en undtagelse, der bare skal overstås, men derimod som en fast del af hverdagen. Vi er nødt til at bevæge os væk fra fortidens læring og i stedet fokusere på at skabe levedygtige forandringer, hvor vi i fællesskab bliver bedre til at håndtere mødet med det ukendte. Bogen er den længe ventede opfølger til bestselleren Livsfarlig ledelse, der med over 40.000 solgte eksemplarer og 20 oplag er en af Danmarks bedst sælgende ledelsesbøger. Det er uundværlig og tankevækkende læsning for både ledere og medarbejdere, der navigerer i et uforudsigeligt arbejdsliv og søger nye perspektiver på at løse fremtidens udfordringer.
Studiesalg.dk er en markedsplads hvor studerende i hele landet kan handle direkte med
hinanden.
Vores betalingsystem sikrer, at du både som køber og sælger er beskyttet, i alt lige fra
betaling, forsendelse og godkendelse af bøgerne.
Vi kræver MitID verificering af både sælger og køber. Dette er med til at sikre begge parter en god oplevelse og undgå svindel af enhver art.
Betal online med MobilePay. Vi opbevarer betalingen, og udbetaler først pengene til sælger når bøgerne er leveret og godkendt.
Sælg nemt dine bøger videre når du ikke længere har brug for dem. Med vores web-app er det nemt at scanne stregkoder og tage billeder af dine bøger.