Oplever du ofte at være drænet for energi, har du svært ved at overskue hverdagen, eller føles dit hoved indimellem som candyfloss? Tyndt hår, ømme muskler, vægtudfordringer, koncentrationsbesvær og en tendens til let at blive ked af det kan alt sammen være tegn på, at dit stofskifte er ude af balance. Vores stofskifte har en enorm indflydelse på både vores fysik og psyke, og ubalancer kan føre til en lang række ubehagelige symptomer, som mange danskere kæmper med. I *Få styr på dit stofskifte* deler Else Marie Juhl Thomsen og Inger M. Forbes ud af deres ekspertviden. Bogen er skrevet til alle - uanset om du lider af for højt eller for lavt stofskifte, allerede har en officiel diagnose, eller blot mærker en fornemmelse af, at kroppen ikke fungerer, som den skal. Forfatterne præsenterer en konkret og praktisk guide opbygget i otte trin. Her får du de nødvendige værktøjer til at skabe en individuelt tilpasset behandlingsstrategi. Gennem viden, inspiration, eksempler, tests og øvelser hjælper bogen dig med at gå bag om symptomerne og finde frem til selve årsagen til ubalancen. Tilgangen bygger på den nyeste evidensbaserede forskning og tager udgangspunkt i naturlige behandlingsmetoder, der bygger bro til det konventionelle system og derfor sagtens kan kombineres med stofskiftemedicin. Bogen viser dig præcis, hvad du selv kan gøre i praksis for at genvinde balancen, energien og overskuddet i hverdagen. Derudover får du klare svar på, hvordan en diagnosticering foregår, og hvor du kan hente professionel hjælp og vejledning i fremtiden.
Studiesalg.dk er en markedsplads hvor studerende i hele landet kan handle direkte med
hinanden.
Vores betalingsystem sikrer, at du både som køber og sælger er beskyttet, i alt lige fra
betaling, forsendelse og godkendelse af bøgerne.
Vi kræver MitID verificering af både sælger og køber. Dette er med til at sikre begge parter en god oplevelse og undgå svindel af enhver art.
Betal online med MobilePay. Vi opbevarer betalingen, og udbetaler først pengene til sælger når bøgerne er leveret og godkendt.
Sælg nemt dine bøger videre når du ikke længere har brug for dem. Med vores web-app er det nemt at scanne stregkoder og tage billeder af dine bøger.