Den ny mimesis

I "Den ny mimesis - Virkelighedstolkningen i dansk og nordisk litteratur efter Anden Verdenskrig, bd. 1+2" sætter Marianne Stidsen Vestens form for individualisme under lup. Med et greb, der vækker genklang af Georg Brandes' arbejde med det moderne gennembrud, afsøger Stidsen de store linjer og sammenhænge mellem menneskene i det senmoderne gennembrud. Gennem litteraturen belyses samtidens komplekse identitetsspørgsmål, og der tegnes en tydelig bevægelse fra en kritisk til en selvkritisk humanisme. Værkets første bind, "Litteratur, identitet og senmodernitet", udvider vores forståelse af efterkrigstidens litterære strømninger. Her kastes der nyt lys over virkelighedstolkningen i alt fra Heretica-bevægelsen, konfrontationsmodernismen og sentressernes opbrudsgeneration til 1970'ernes feministiske og marxistiske tekster samt nyere tids krops- og postmodernisme. Resultatet er en kærkommen og nødvendig opdatering af periodens omskiftelige identitetsbegreber. I værkets andet bind, "Skandinavisk litteratur i globaliseringens tid", dykker forfatteren ned i nærlæsninger af markante skandinaviske stemmer. Gennem analyser af forfattere som Michael Strunge, Søren Ulrik Thomsen, Pia Juul, Niels Frank, Christina Hesselholdt, Kirsten Hammann, Christian Jungersen, Claus Beck-Nielsen, Stig Larsson, Jan Kjærstad og Karl Ove Knausgård undersøges det, hvordan nutidens virkelighed inderst inde opleves og fortolkes af det enkelte menneske. Marianne Stidsen (f. 1962) er mag.art., litteraturforsker og lektor ved Københavns Universitet. Hun har et indgående kendskab til nyere dansk litteratur, som hun tidligere har kortlagt i udgivelserne "Ankomster - til 90'erne" (1995) og "Udveje - fra 90'erne" (2001), ligesom hun har behandlet postmodernismen i "Idyllens grænser" (2002) og udforsket ældre rødder hos bl.a. Jens Baggesen. I 2014 blev hun optaget i Det Danske Akademi. Dette imponerende og dybdegående værk fra 2015 er udgivet af U Press og strækker sig over hele 1288 sider.