I Co-teaching og neuropædagogik - Fra organisme til organisation undersøger Micki Sonne Kaa Sunesen, hvordan vi kan gentænke skolens rammer, så de bliver både relevante og omsorgsfulde for alle elever. Skolen står i dag over for store udfordringer: Flere børn og unge oplever, at undervisningen ikke indfrier deres behov, hverken fagligt eller socialt. Hvordan sikrer vi, at lærere og pædagoger er klædt på til at møde disse krav? Bogen præsenterer en samlet tilgang, hvor co-teaching, neuropædagogik og medieret læring smelter sammen til en fælles pædagogisk strategi. Gennem eksempler på samarbejde i klasseværelset viser forfatteren, hvordan fælles forberedelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen kan styrkes, når viden om hjernen og kognition inddrages aktivt. Du får indblik i hjernens funktioner, hukommelse og opmærksomhedsprocesser - og konkrete redskaber til at omsætte denne viden i din undervisning. Co-teaching-modellen forklares trin for trin, så du kan tilrettelægge neuropædagogiske forløb, hvor både almen- og specialpædagogik bidrager til at understøtte elevernes læring. Målrettet inklusion og samarbejde tilbyder bogen praksisnære vejledninger til at skabe trygge læringsmiljøer, hvor relationer og samspil er i centrum. Den henvender sig til undervisere, pædagoger, skoleledere og alle, der ønsker at bygge bro mellem hjerneviden, pædagogik og didaktik for at udvikle skole som samlet organisation.
Studiesalg.dk er en markedsplads hvor studerende i hele landet kan handle direkte med
hinanden.
Vores betalingsystem sikrer, at du både som køber og sælger er beskyttet, i alt lige fra
betaling, forsendelse og godkendelse af bøgerne.
Vi kræver MitID verificering af både sælger og køber. Dette er med til at sikre begge parter en god oplevelse og undgå svindel af enhver art.
Betal online med MobilePay. Vi opbevarer betalingen, og udbetaler først pengene til sælger når bøgerne er leveret og godkendt.
Sælg nemt dine bøger videre når du ikke længere har brug for dem. Med vores web-app er det nemt at scanne stregkoder og tage billeder af dine bøger.